2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

Den legale ordning om formueforhold for ægtefæller i Danmark er formuefællesskab. Alt, hvad ægtefællerne ejer på tidspunktet for ægteskabets indgåelse eller erhverver senere, bliver del af deres fællesformue. Dog kan ægtefællerne aftale, at de legale bestemmelser ikke skal anvendes på deres ejendom og i stedet indgå aftale om helt eller delvis særeje (jf. 3.1). En giver af en gave eller arvelader kan ligeledes beslutte, at gaven eller arven ikke skal indgå i fællesejet. I mangel af en aftale, der angiver andet, dækker fællesformuen ikke rettigheder, der ikke kan overdrages, samt rettigheder af personlig karakter, såsom visse former af ophavsret og personlig goodwill i forbindelse med forretningsaktiviteter. Ved bodeling i tilfælde af skilsmisse eller lovlig separation beholder hver ægtefælle sine rimelige pensionsrettigheder. Såfremt ægteskabet har været kortvarigt, beholder ægtefællerne alle deres pensionsrettigheder. (Lov om ægteskabets retsvirkninger, §§ 15, 16, 16 a og kapitel 4)

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Jf. spørgsmål 2.1.

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Almindeligvis er det tilstrækkeligt at udarbejde en opgørelse over de aktiver, der er underlagt en aftale om særeje.

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

Principielt kan hver ægtefælle frit administrere de aktiver, som vedkommende tog med sig ind i ægteskabet, samt alle de aktiver, som vedkommende har erhvervet i løbet af ægteskabet. Hvis disse aktiver hører under fællesejet, skal vedkommende dog behandle dem på ansvarlig vis. (Lov om ægteskabets retsvirkninger, §§ 16-17) En ægtefælle kan ikke, uden den anden ægtefælles samtykke, afhænde eller pantsætte fast ejendom, der er en del af fællesformuen, såfremt denne faste ejendom anvendes som opholdssted for familien eller har forbindelse til ægtefællernes forretningsaktiviteter. En ægtefælle må ikke afhænde eller pantsætte indboet i det fælles hjem, den anden ægtefælles fornødne arbejdsredskaber eller løsøre, der tjener til børnenes personlige brug, hvis dette er fælleseje (§ 19 i loven om ægteskabets retsvirkninger). Skulle en ægtefælle afslå at godkende sådanne afhændelser, kan statsamtet godkende afhændelsen, såfremt der ikke foreligger nogen gyldig grund til afslåelsen. Såfremt den ovennævnte ejendom afhændes uden samtykke eller tilladelse, kan den anfægtende ægtefælle lade afhændelsen annullere i retten, såfremt tredjepart vidste eller burde have vidst, at den afhændende ægtefælle var uberettiget til at foretage afhændelsen. (Lov om ægteskabets retsvirkninger, § 16 og §§ 18-20)

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

Nej.

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

En ægtefælle hæfter for sine forpligtelser — indgået under eller forud for ægteskabet — med sin andel af fællesejet samt med sit særeje. Til betaling af ægtefællernes fælles gæld kan kreditor anvende fællesejet samt ægtefællernes særeje. (Lov om ægteskabets retsvirkninger, § 25)

Print this topic

back to top