2 Findes der et lovbestemt formueretligt forhold mellem ægtefæller, og hvori består dette i så fald?
2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?
Foreligger der ikke en ægtepagt, vil systemet for formuefællesskab blive anvendt mellem ægtefællerne (art. 1316 i Maltas retsplejelov (CC)). Formuefællesskabet omfatter al ejendom, som hver af ægtefællerne har erhvervet gennem deres arbejde, udbyttet af hver af ægtefællernes ejendom samt fast ejendom og løsøre, som er erhvervet mod vederlag af en af ægtefællerne under ægteskabet. Enhver ejendom, som er erhvervet af en af ægtefællerne enten som gave eller gennem arv, betragtes som personlig ejendom tilhørende den ægtefælle, som modtager/arver den.
2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?
Medmindre der er bevis for det modsatte, vil al ejendom, som en af ægtefællerne eller begge ejer, formodes at høre under formuefællesskabet (art. 1321, stk. 1, CC). Hvis ikke der indgås ægtepagt, formodes det, at alt løsøre og al fast ejendom, som er erhvervet mod vederlag af en af ægtefællerne under ægteskabet, tilhører begge ægtefæller ligeligt.
2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?
Loven pålægger ingen forpligtelse til at gøre dette. Det står imidlertid ægtefællerne frit for i en ægtepagt at udarbejde en opgørelse over aktiver, som de hver især ejer.
2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?
Den almindelige forvaltning af formuefællesskabet kan forestås af hvilken som helst af ægtefællerne. Ekstraordinære retshandlinger i forvaltningen skal dog udføres af begge ægtefæller sammen. Det er specifikt fastsat i loven, hvilke retshandlinger der betragtes som værende en del af den ekstraordinære forvaltning, hvor begge ægtefællers samtykke er påkrævet (art. 1322 CC). /p>
For eksempel er begge ægtefællers samtykke påkrævet ved afhændelse af fast ejendom, som er omfattet af formuefællesskabet, og af den ægteskabelige bolig, også selv om den kun tilhører en af ægtefællerne. Hvis retshandlinger, som kræver begge ægtefællers samtykke, udføres af kun én af ægtefællerne uden den andens samtykke, kan disse retshandlinger ophæves på sidstnævntes begæring, når sådanne handlinger angår overdragelse eller indstiftelse af naturlig eller personlig ret til fast ejendom. Hvor sådanne handlinger angår løsøre, kan de kun annulleres, hvis de overdrager rettighederne til sådant løsøre uden modydelse (art. 1326 CC).
2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?
Ordinære retshandlinger i forvaltningen af formuefællesskabet kan udføres af én ægtefælle alene, men er også bindende for den anden ægtefælle.
2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?
Begge ægtefæller hæfter solidarisk for gæld forbundet med formuefællesskabet og for den gæld, som er indgået for at dække familiens behov, både med formuefællesskabets midler og med personlig ejendom (art. 1327 og 1330 CC).
Gæld, som vedrører en ægtefælles personlige ejendom, udgør en del af hans/hendes personlige gæld. Det samme gør gæld, som er stiftet ved ekstraordinær forvaltning af formuefællesskabet uden det påkrævede samtykke fra den anden ægtefælle. Personlige kreditorer skal søge fyldestgørelse af deres fordringer ved anvendelse af skyldners personlige ejendom. Er denne ejendom imidlertid ikke tilstrækkelig, kan kreditor også anvende formuefællesskabet, men kun op til værdien af den andel, som ægtefællen, der har indgået gælden, har i formuefællesskabet (art. 1329 CC).
