3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?

3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?

Som allerede angivet under spørgsmål 2.1., kan ægtefæller aftale, at de legale bestemmelser ikke skal anvendes på deres formue og i stedet indgå aftale om helt eller delvis særeje. Formuen underlagt denne pagt er ikke genstand for bodeling i tilfælde af skilsmisse, separation osv.

(Lov om ægteskabets retsvirkninger, § 16, jf. § 28)

3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?

En aftale om særeje er kun gyldig, såfremt den er indgået skriftligt, underskrevet af begge ægtefæller og registreret (jf. 4).

(Lov om ægteskabets retsvirkninger, § 35 og § 37)

3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?

En pagt om særeje kan indgås både forud for og efter ægteskabets indgåelse. En pagt, der blev indgået og registreret før ægteskabet, træder i kraft på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. En pagt indgået efter ægteskabets indgåelse træder i kraft på registreringstidspunktet.

3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?

En pagt om særeje kan ændres når som helst ved en ny pagt, der opfylder ovennævnte krav. (Lov om ægteskabets retsvirkninger, § 28 b)