2 Findes der et lovbestemt formueretligt forhold mellem ægtefæller, og hvori består dette i så fald?
2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?
Ægtefæller, som ikke har oprettet ægtepagt, er fra dagen for deres borgerlige ægteskab omfattet af lovens ordning, som er (særeje med) akkvisitionsfællesskab alene for formue erhvervet efter ægteskabets indgåelse. Ifølge ordningen er ægtefællernes aktiver opdelt i tre former for ejendom: ægtefællernes to særejer med alle de aktiver, de ejede inden ægteskabet, samt alle aktiver erhvervet ved arv eller gave, eller de aktiver, som træder i stedet for disse aktiver (art. 1399 - 1404 CC [Code Civil = borgerlig lovbog]). Visse aktiver er særeje uanset erhvervelsestidspunktet: dette omfatter bl.a. tilbehør til hver ægtefælles faste ejendom, tøj og genstande til personligt brug, ret til en pension og lign. (hele listen fremgår af artikel 1400 og 1401 CC). Fællesejet består af al indkomst, både erhvervsmæssig indkomst og afkastet af hver ægtefælles særejeaktiveraktiver, samt aktiver erhvervet mod vederlag under ægteskabet (art. 1405 CC).
2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?
Alle aktiver, med hensyn til hvilke det ikke kan bevises, at de ejes af den ene af ægtefællerne, anses for at være i fællesformue art. 1405 CC).
2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?
Ægtefæller kan indsætte en liste over aktiver i ægtepagten. Listen gælder mellem ægtefællerne, indtil det modsatte bevises, men kan ikke gøres gældende over for tredjeparter.
2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?
Hver ægtefælle kan disponere over sine egne aktiver (art. 1425 CC) med undtagelse af familiens bopæl, som ikke må sælges eller pantsættes af den ene ægtefælle alene uden den anden ægtefælles samtykke (art. 215, para. 1 CC). Fællesformuen skal forvaltes i familiens interesse. Det gælder som generel regel, at enhver af ægtefællerne kan råde over fællesformuen. Eksempelvis kan daglige dispositioner (f. eks. dispositioner vedrørende husholdningen og opdragelsen af børn) træffes af ægtefællerne hver for sig. I visse tilfælde kan kun den ene ægtefælle råde (f. eks. hvis en af ægtefællerne udøver et selvstændigt erhverv - art. 1417, para. 1 CC). I andre forhold af større vigtighed såsom at optage lån i fast ejendom skal begge ægtefæller handle i fællesskab (art. 1417, para. 2, art. 1418 og 1419 CC). Hvis der ikke foreligger samtykke fra en ægtefælle, kan retshandlingen erklæres for ugyldig. Dog beskyttes tredjeparternes ret, hvis sidstnævnte handlede i god tro (art. 1422 og 1423 CC).
2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?
Hvis en ægtefælle kan råde over fælleseje alene, skal dispositionen respekteres af den anden ægtefælle (art. 1416 CC). Hvis ægtefællerne skal handle i fællesskab, kræves der samtykke fra den anden ægtefælle (art. 1417, para. 2 CC).
2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?
Gæld optaget inden ægteskabet og gæld hidrørende fra arv og gave, der modtages under ægteskabet, påhviler ægtefællerne hver især (art. 1406 CC). Endvidere påhviler bl.a. gæld, der optages af den ene ægtefælle alene i vedkommendes særejes interesse, også den pågældende ægtefælle alene (hele listen fremgår af art. 1407 CC). Ægtefællerne hæfter begge for f. eks. gæld, der optages af den ene ægtefælle i forbindelse med husholdning og opdragelse af børn (hele listen fremgår af art. 1408 CC).
Det gælder som generel regel, at hver ægtefælle hæfter for egen gæld med egen formue (art. 1409 CC). Hvor der er tale gæld, som begge ægtefæller har påtaget sig, kan gælden kræves dækket af hver ægtefælles særeje og af fællesformuen (art. 1413 CC).
