5.1. Hvordan deles aktiver (tinglige rettigheder)?

I tilfælde af skilsmisse, separation osv. kan ægtefællerne indgå en aftale om bodeling af fællesformuen. I mangel heraf modtager hver ægtefælle som overordnet regel halvdelen af det eksisterende fælleseje. Hver ægtefælles bodel udregnes separat ved at opgøre den samlede værdi af alle aktiver i fællesejet, der tilhører den ene af ægtefællerne, med fratrækning af vedkommendes gæld (eksklusive gæld relateret til særeje). Hvis en ægtefælles gæld overstiger vedkommendes aktiver, fastsættes den samlede værdi som værende nul. I det tilfælde at udregningen viser, at den ene ægtefælles bodel er større end den andens, skal denne forskel udlignes. (Lov om ægtefælleskifte m.v., §§ 53 og 58)

Pensionsrettigheder, rettigheder, der ikke kan overdrages, og separat formue osv. (jf. 2.1) er ikke omfattet af bodelingen. En ægtefælle har ret til at udtage fællesejede genstande, der udelukkende tjener til vedkommendes personlige brug, for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes økonomiske situation. Genstande erhvervet til brug for mindreårige børn kan udtages af fællesformuen af den ægtefælle, børnene bor hos.

5.2. Hvem hæfter for eksisterende gæld efter skilsmissen/separationen?

Reglerne om ægtefællernes økonomiske forpligtelser beskrevet i spørgsmål 2.6. finder også anvendelse i tilfælde af bodeling ved skilsmisse, separation osv.

Hvis begge ægtefæller er pålagt betalingsforpligtelser, kan den ene ægtefælle kræve, at den anden ægtefælle betaler vedkommendes andel af den gæld, der vil forfalde, eller at ægtefællen stiller sikkerhed for betalingen. (Lov om ægtefælleskifte m.v., § 56)

5.3. Har en ægtefælle krav på en udligningsbetaling?

I visse situationer kan en ægtefælle være berettiget til særlig kompensation. Dette er bl.a. tilfældet:

• Hvis den anden ægtefælle har vanrøgtet sin økonomiske situation, misbrugt sin råderet over fællesformuen eller på anden vis har udvist uansvarlig adfærd og derved har reduceret sin andel af fællesejet betydeligt.
• Hvis denne ægtefælle tilførte hovedparten af fællesformuen, og en lige deling ville være klart urimelig, fordi ægteskabet har været kortvarigt og ikke har affødt noget betydeligt, fælles økonomisk resultat. Det kan således besluttes, at hver ægtefælle skal modtage en andel af fællesejet svarende til vedkommendes bidrag til formuen på tidspunktet for ægteskabets indgåelse eller i løbet af ægteskabet.
• Hvis den anden ægtefælle har anvendt midler fra fællesejet til at erhverve eller udvide sit særeje osv.
• Hvis en ægtefælle har særeje, kan det besluttes, at vedkommende skal betale et fastsat beløb til den anden ægtefælle for at sikre, at sidstnævnte ikke kommer i urimelige økonomiske vanskeligheder ved separation eller skilsmisse, for så vidt ægteskabets formuemæssige omstændigheder, varighed og andre omstændigheder specifikt fordrer et sådant tiltag.

Print this topic

back to top