2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

I Lov 232/91, § 13, bestemmes det, at indgåelse af ægteskab ikke påvirker ægtefællernes uafhængige ejerforhold. Ægtefællerne bibeholder hver især deres ejendele også efter indgåelse af ægteskab. Ægtefællerne må naturligvis gerne anskaffe sig fælles ejendele, dog skal hver ægtefælle i et sådant tilfælde have udelt andel i disse ejendele. Hvis ægteskabet annulleres eller opløses, eller hvis parterne er blevet separeret, kan hver af parterne kræve sit bidrag til stigning af værdien af den anden ægtefælles formue (jf. 5.1).

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

En ægtefælles bidrag til stigning af værdien af den anden ægtefælles formue antages at udgøre en tredjedel af værdistigningen baseret på afbeviselig præsumption. Hvis ansøger kan bevise, at hans eller hendes bidrag har oversteget en tredjedel, kan han eller hun som kompensation få tildelt et større beløb af familieretsdomstolen. Indførelsen af princippet om afbeviselig præsumption er en anerkendelse fra lovgivers side af de vanskeligheder, en ansøger kan have med at bevise sit bidrag, ofte efter mange års ægteskab. Hvis beviserne fremlagt for retten ikke er afgørende, hvad angår omfanget af ansøgers bidrag til forøgelse af den anden ægtefælles formue, kan familieretsdomstolen beordre, at ansøger tildeles en tredjedel af stigningen i overensstemmelse med princippet om afbeviselig præsumption. Hvis ansøger anmoder om at få tildelt et beløb, der overgår en tredjedel af stigningen, kan han eller hun forpligtes til at fremvise tilstrækkelige beviser for, at hans eller hendes bidrag har oversteget en tredjedel.

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Det er stigningen af formuens værdi og ikke formuen i sig selv, som er genstand for en formuefællesskabsansøgning i overensstemmelse med Lov 232/91, § 14 (jf. 5.1). Retten skal sammenholde den formue, som hver af ægtefællerne havde på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, med den formue, som en af ægtefællerne havde på tidspunktet for separation, med henblik på at afgøre, hvorvidt formuen er steget i løbet af parternes ægteskab. Hvis der ikke er værdistigning, eller hvis en af ægtefællernes formue er formindsket, gælder § 14 ikke, og den anden ægtefælle har ikke krav på noget. I lyset af ovenstående er det afgørende at kunne bevise, at formuefællesskabet er steget i løbet af parternes ægteskab. Hvorvidt dette skal gøres ved oprettelse af en indbofortegnelse eller på anden vis, er op til parterne.

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

Som nævnt ovenfor bestemmes det i Lov 232/91, § 13, at indgåelse af ægteskab ikke påvirker ægtefællernes uafhængige ejerforhold. Ægtefællerne bibeholder hver især deres ejendele, også efter ægteskabet er indgået. Således forvalter hver ægtefælle sin egen formue.

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

Nej.

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

Som udgangspunkt hæfter hver ægtefælle for egen gæld, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. Det er udelukkende den respektive ægtefælles formue, der kan bruges til at dække kreditors krav.

Print this topic

back to top