6 Hvilke konsekvenser har dødsfald?
Reglerne om bodeling af fællesformuen finder ligeledes anvendelse ved en af ægtefællernes død. Derved bliver afdødes andel af fællesformuen samt vedkommendes eventuelle separate formue genstand for arv.
Den længstlevende ægtefælle udtager sin andel af fællesformuen samt sit eventuelle særeje. Den længstlevende ægtefælle udtager desuden sine egne pensionsrettigheder osv. (jf. spørgsmål 2.1.)
Den længstlevende ægtefælle arver halvdelen af afdødes formue, såfremt sidstnævnte har livsarvinger. Hvis den afdøde ægtefælle ingen livsarvinger har, er den overlevende ægtefælle enearving. Den afdøde ægtefælle kan efterlade et testamente, der angiver en anden bodeling, med den begrænsning, at en fjerdedel af den afdøde ægtefælles formue skal arves af den længstlevende ægtefælle.
Desuden har den længstlevende ægtefælle ret til at udtage fællesejede genstande, der udelukkende tjener til vedkommendes personlige brug — for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes økonomiske situation — samt genstande erhvervet til brug for mindreårige børn.
Endvidere må den overlevende ægtefælle fra fællesejet udtage et beløb, der sammenlagt med vedkommendes arv og særeje, svarer til 600.000,00 DKK. Dette beløb er indekseret.
Den længstlevende ægtefælle kan overtage afdødes fælleseje som uskiftet bo med deres fælles livsarvinger, for eksempel børn eller børnebørn. Hvis den afdøde ægtefælle efterlader egne livsarvinger, kan boet kun overtages som uskiftet bo med sidstnævntes samtykke. Uskiftet bo betyder, at arvingerne almindeligvis ikke kan gøre krav på deres arv efter afdøde, så længe den længstlevende ægtefælle er i live, og at den længstlevende ægtefælle er i besiddelse af hele boet og kan anvende det i sin hverdag, også hvis dette nedbringer boets værdi. Den overlevende ægtefælle må dog ikke misbruge sin besiddelse af boet.
