2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

Den legale ordning om ægtefællernes formueforhold er fælleseje (art. 159 i den italienske civillov (CC)).

Det legale fælleseje omfatter eksistensen af fælleseje, personlig ejendom og separat fælleseje.

Ejendom erhvervet af ægtefællerne efter ægteskabets indgåelse, hver for sig eller sammen, indgår i fællesejet med undtagelse af personlig ejendom samt ejendom i kategorien separat fælleseje (art. 177 CC).

Personlig ejendom omfatter:

• a. ejendom erhvervet forud for ægteskabet eller indgåelsen af ordningen om formuefællesskab
• b. ejendom erhvervet efter ægteskabets indgåelse i form af gaver eller arv, medmindre det beviskraftige gavebrev eller testamentet angiver, at den pågældende ejendom tildeles formuefællesskabet
• c. ejendom beregnet udelukkende til en ægtefælles personlige brug samt tilbehør
• d. ejendom anvendt af en ægtefælle til udførelse af vedkommendes erhverv
• e. ejendom modtaget som skadeserstatning samt enhver pension relateret til helt eller delvist tabt arbejdsevne
• f. ejendom erhvervet med prisen modtaget for overførsel til gengæld for ejendom i ovenstående kategori, for så vidt dette angives udtrykkeligt på tidspunktet for erhvervelsen.

For at udelukke ejendom under c), d) og f) ovenfor, uanset om det er fast ejendom eller løsøre registreret i det relevante ejendomsregister og erhvervet efter ægteskabets indgåelse, skal udelukkelsen erklæres i erhvervelsesdokumentet med den anden ægtefælles deltagelse (art. 179 CC).

Følgende betragtes som separat fælleseje:

• udbyttet af en ægtefælles personlige ejendom og indtægten fra vedkommendes individuelle aktiviteter, for så vidt disse stadig eksisterer på tidspunktet for opløsningen af fællesskabet (art. 177, litra b) og c) CC)
• ejendom beregnet til drift af en af ægtefællernes virksomhed, såfremt virksomheden blev etableret efter ægteskabets indgåelse, samt forøgelsen af en virksomhed etableret før ægteskabets indgåelse, for så vidt disse stadig eksisterer på tidspunktet for opløsningen af fællesskabet (art. 178 CC).

Separat fælleseje anvendes kun på det tidspunkt, hvor formuefællesskabet opløses og — afhængigt af den dominerende doktrinfortolkning — betyder ikke reelt fælles ejerskab af ejendom eller rettigheder, men blot retten til at gøre krav på halvdelen af ejendommens værdi. Såfremt der ikke opnås enighed om denne værdi, fastsættes den af dommeren.

I en arvesag udgør dette en gæld fra den afdøde ægtefælle til udbetaling til den længstlevende ægtefælle.

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Medmindre det modsatte er bevist, betragtes løsøre som omfattet af formuefællesskabet (art. 195 CC).

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Det kræves ikke, at ægtefællerne udarbejder en opgørelse over aktiver.

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

Fællesejet kan administreres individuelt af hver ægtefælle.

Dog skal ekstraordinære administrative handlinger og kontrakter, hvorved personlig brugsret afgives eller erhverves, foretages af begge ægtefæller sammen. På samme måde har ægtefællerne fælles repræsentationsret i retssager vedrørende de relevante handlinger (art. 180 CC).

En afhændelse (salg osv.) vedrørende offentligt registreret løsøre eller fast ejendom uden den anden parts samtykke, hvor dette er påkrævet, kan annulleres. Den anden ægtefælle, hvis samtykke var påkrævet, kan indgive begæring herom op til et år efter datoen, hvor vedkommende blev bekendt med handelens eksistens eller op til et år efter datoen for overførslen. I alle andre tilfælde skal den ægtefælle, der har handlet uden den andens samtykke, efter anmodning fra sidstnævnte genoprette fællesejet, således som det var, før handelen blev udført, eller, såfremt dette er umuligt, betale et tilsvarende beløb (art. 184 CC).

En ægtefælle må ikke afhænde sin andel af fællesejet, før formuefællesskabet er blevet legalt opløst.

Skulle en ægtefælle nægte at give samtykke, være fraværende eller på anden vis forhindret, kan den anden ægtefælle opnå dommerens tilladelse til at udføre nødvendige retshandeler (art. 181 og 182 CC). Dommeren kan desuden udelukke en ægtefælle fra deltagelse i forvaltningen, hvis vedkommende har udvist ringe forvaltningsevner (art. 183 CC). Konstateres en ægtefælles totale eller delvise inkapacitet eller ringe forvaltning, kan dommeren erklære legal bodeling. Dette er en af de mulige årsager til opløsning af formuefællesskabet (art. 193 CC).

Ejeren af personlig ejendom og separat fælleseje kan udføre alle retshandeler vedrørende forvaltning og afhændelse alene (art. 185 CC).

Der findes ingen særlige retlige bestemmelser vedrørende det ægteskabelige hjem, ej heller en særlig beskyttelse af den ægtefælle, der ikke måtte være ejer deraf.

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

Almindelig forvaltning af fællesejet kan foretages af hver ægtefælle for sig (art. 180 CC). Fællesejet stilles som sikkerhed for forpligtelser indgået i familiens interesse, også såfremt disse er indgået af en af ægtefællerne alene (art. 186 CC).

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

For gæld dateret efter ægteskabets begyndelse og indgået af den ene ægtefælle uden den andens samtykke i forbindelse med tiltag ud over den almindelige forvaltning, hæfter skyldneren med sin andel af fællesejet, såfremt kreditor ikke opnår fuld tilfredsstillelse ved anvendelse af en ægtefælles personlige ejendom (art. 189 CC).

For personlig gæld indgået før eller efter ægteskabets begyndelse hæfter skyldneren med sin personlige ejendom og derefter med sin andel af fællesejet. For gæld uden sikkerhed har kreditorer til fællesejet fortrinsret over en ægtefælles personlige kreditorer (art. 189 CC).

Såfremt fællesejet ikke er tilstrækkeligt til tilbagebetaling af gæld under formuefællesskabet, anvendes hver af ægtefællernes personlige formue, op til halvdelen af fordringen (art. 190 CC).

Print this topic

back to top