2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

Spanien har ikke kun én ordning for ægteskabelige formueforhold eller ét lovgivende organ, så disse svar vedrører specifikt spansk retsplejelov (med undtagelse af behandlingen af lovgivningen i de selvstyrende regioner i 2.7).

Den gældende ordning for de ægteskabelige formueforhold er den, som ægtefællerne har fastsat i en ægtepagt (art. 1315 CC) (akkvisitionsfællesskab (sociedad de gananciales), særeje eller delvist særeje). Hvis der ikke foreligger en ægtepagt, er den gældende ordning for ægtefællernes formueforhold akkvisitionsfællesskabet (art. 1316 CC). Under denne ordning er anskaffelser og goder, som hver af ægtefællerne erhverver, mens ordningen er i kraft, fælles og deles ligeligt, når ordningen ophører (art. 1344 CC). Ordningen tillader både personlig og fælles ejendom og tillader, at personlig ejendom kan blive fælles ejendom og vice versa som følge af en aftale mellem ægtefællerne i form af et beviskraftigt dokument. Aktiver, der betragtes som personlige, er angivet i artikel 1346 CC. De omfatter aktiver, som ægtefællerne bragte med ind i ægteskabet og aktiver, som de har erhvervet uden vederlag i løbet af ægteskabet.>

Aktiver, der betragtes som fælleseje, er angivet i artikel 1347 CC. For så vidt angår afhændelsen af aktiver, kan hver ægtefælle frit afhænde egne aktiver og er ikke ansvarlig for den anden ægtefælles gæld (art. 1373 CC).

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Der er retsformodninger angående tildelingen af ejendom under ordningen om akkvisitionsfællesskab (formuefællesskab formodes, medmindre andet påvises)(art. 1361 CC).

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Det er ikke nødvendigt at udarbejde en opgørelse over aktiver og forpligtelser før ægteskabets indgåelse, men det er praktisk. En opgørelse er imidlertid påkrævet efter formuefællesskabets opløsning og før dets afvikling (art. 1396 CC). Den er også påkrævet, hvis ordningen om akkvisitionsfællesskab opløses ved en domstolsafgørelse, mens der er en igangværende tvist om, hvorvidt der er en årsag til opløsningen (art. 1394 CC).

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

Forvaltningen af fællesejet (erhvervelser) reguleres af artiklerne 1375-1391 CC. Hver af ægtefællerne forvalter sine personlige aktiver (omend der findes særlige bestemmelser angående familiens hjem, i henhold til hvilke der altid kræves begge ægtefællers samtykke) (art. 1320 CC). Fælles aktiver forvaltes af begge ægtefæller i fællesskab (art. 1375 CC), medmindre andet er aftalt i en ægtepagt. I princippet kan ægtefællerne frit forvalte deres personlige aktiver under ægteskabet.

Den ene af ægtefællerne kan forvalte og afhænde fællesejet under udøvelsen af husførelsen (art. 1319 CC ogart. 1365 CC), med undtagelse af familiens hjem (selv hvis det tilhører den ene ægtefælle alene, er den anden ægtefælles samtykke påkrævet) (art. 1320 CC)).

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

I tilfælde, som ikke hører under husførelse, kræves der begge ægtefællers samtykke til afhændelsen af fælleseje, omend samtykke under visse omstændigheder kan gives af domstolen i stedet (art. 1377 CC). Hvor der ikke er givet samtykke, kan den anden ægtefælle få en sådan afhændelse omstødt (art. 1322 og 1377 CC). Hvis afhændelsen er vederlagsfri, kræves der altid begge ægtefællers samtykke. Ellers er afhændelsen ugyldig (art. 1378 CC). Retsplejeloven regulerer også svigagtige retshandler, som strider imod den anden ægtefælles rettigheder (art. 1391 CC).

Enhver retshandel udført af den ene ægtefælle er kun bindende for den anden ægtefælle, hvis denne udtrykkeligt eller stiltiende bekræfter denne. Ellers kan retshandlen omstødes, (art. 1322 CC) og i tilfælde af svig kan den ophæves (art. 1391 CC).

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

Hver ægtefælles personlige gæld er hans/hendes ansvar, og kun hans/hendes personlige ejendom kan anvendes til at indfri gælden, men hvis denne ikke er tilstrækkelig, kan kreditorer gøre fordringer i hans/hendes andel af fællesejet (art. 1373 CC). I sådanne tilfælde opløses formuefællesskabet, hvorefter særejeordningen gælder mellem ægtefællerne (art. 1374 CC).

Fællesejet kan anvendes til at dække ægteskabelige udgifter (art. 1318 CC) og familiens behov, den almindelige forvaltning af aktiver og udøvelsen af ægtefællernes stilling eller beskæftigelse (art. 1362 CC). Gæld, som er stiftet af en af ægtefællerne i udførelsen af husførelsen, kan indfris med fællesejet, den gældsatte ægtefælles personlige ejendom og subsidiært den anden ægtefælles personlige ejendom (art. 1319 CC). Fællesejet kan altid anvendes af kreditorerne (art. 1365 CC). En ægtefælle, som har betalt en gæld for fællesejet med sin egen personlige ejendom, er berettiget til godtgørelse fra fællesejet (art. 1364 CC).

De selvstyrende regioner har også lovbestemte ordninger for ægteskabelige formueforhold:

• Aragonien: Der gælder kontraktfrihed (art. 195 Aragoniens regionale retsplejelov). Den gældende ordning (enten særeje (art. 203-209) eller consorcial aragonés, som ligner akkvisitionsfællesskabet) kan fastsættes ved en ægtepagt i form af et beviskraftigt dokument. Når der ikke foreligger en ægtepagt, gælder consorcial aragonés (art. 210-270 Aragoniens regionale retsplejelov).
• Catalonien: Når der ikke foreligger en ægtepagt, gælder ordningen om særeje (art. 231-10 i Cataloniens retsplejelov). Den reguleres af art. 231-11 til 231-30 i Cataloniens retsplejelov.
• Baleares (De Baleariske Øer): Når der ikke foreligger en ægtepagt, gælder ordningen om særeje (art. 67 i Compilación Baleares).
• Navarra: Ægtefællerne kan aftale særeje eller fuldstændigt formuefællesskab. Når der ikke foreligger en ægtepagt, gælder sociedad familiar de conquistas, som er et akkvisitionsfællesskab, der ligner detsociedad de gananciales, som er fastsat i retsplejeloven (lov 82 i Compilación Navarra ).
• País Vasco (Baskerlandet): Ifølge art. 93-111 i Baskerlandets regionale retsplejelov står det ægtefællerne frit for at indgå en ægtepagt. Hvis der ikke foreligger en ægtepagt, gælder den regionale ordning (comunicación foral), som er en ordning om fuldstændigt formuefællesskab (reguleret af art. 93-111 i Baskerlandets regionale retsplejelov). I fritagne mindre og større byer (art. 6 i Ley Derecho Civil Foral de Vizcaya, Vizcayas regionale retsplejelov) gælder imidlertid den fælles spanske lov (sociedad de gananciales som fastsat i retsplejeloven, hvis der ikke foreligger en ægtepagt).
• Galicien: Hvilken formueordning, der finder anvendelse, er fastlagt i ægtepagten. Hvis der ikke foreligger en ægtepagt, gælder sociedad de gananciales (art. 171 i Galiciens regionale retsplejelov).
• Valencia: Der gælder fuld frihed og lighed mellem ægtefællerne, og det står dem frit for at indgå en ægtepagt. Hvis der ikke foreligger en ægtepagt, gælder ordningen om særeje (Valencias lov om økonomiske ægteskabsordninger).

Print this topic

back to top