2 Findes der et lovbestemt formueretligt forhold mellem ægtefæller, og hvori består dette i så fald?
2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?
Det lovmæssige formueretlige forhold mellem ægtefæller er særeje. Hver ægtefælle beholder det, han/hun har bragt ind i ægteskabet og bliver eneejer af de effekter, som han/hun erhverver i løbet af ægteskabet (§ 1237 Allgemeines Bürgerliches Gesetzbuch, ABGB). Med hensyn til at disponere over deres effekter er ægtefællerne i princippet ikke underlagt nogle begrænsninger, og de behøver ikke garantere for den andens gæld.
2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?
Der er ingen sådanne juridiske forudsætninger.
2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?
Der er ingen bestemmelse, der gør det obligatorisk at udarbejde en fortegnelse over aktiver.
2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?
I princippet kan ægtefællerne frit disponere over hver deres egne aktiver under ægteskabet. De kunne begrænse deres dispositionsfrihed over visse effekter ved at aftale et forbud mod afhændelse og/eller pantehæftelse til fordel for den anden ægtefælle (§ 364c ABGB). Registreringen af et sådant forbud i tingbogen giver også mulighed for at gøre indsigelse over for tredjepart, således at den respektive faste ejendom fremover kun kan sælges med den anden ægtefælles samtykke.
Når ægtefællerne sammen erhverver sig ejerskab af en "ejerbolig" omfattet af WEG (Wohnungseigentumsgesetz), kan de kun sælge ejerboligen samt brugen af genstanden sammen (§ 13 para 4 WEG). Ejerboligens anparter kan også kun i fællesskab begrænses, behæftes eller underlægges eksekution. En ægtefælles overdragelse af en ejeranpart skal godkendes af den anden ægtefælle. (§ 13 para 3 WEG) Hvis bopælen opfylder mindst den ene ægtefælles presserende boligbehov, kan den anden ikke i løbet af ægteskabet fremsætte begæring om ophør af ejerboligejendomsfællesskabet i henhold til § 830 ABGB (§ 13 para 6 WEG).
Hvis kun den ene ægtefælle har ret til at sælge en bopæl, der opfylder den anden ægtefælles presserende boligbehov, har førstnævnte generelt forbud mod at sælge boligen til skade for den anden ægtefælle (§ 97 ABGB).
2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?
Inden for rammerne af den såkaldte "faktiske implicitte bemyndigelse" kan den ægtefælle, der kører husholdningen og ikke har en indkomst eller kun har en lav indkomst, afslutte dagligdags retshandler for den anden ægtefælle, som er dedikeret til husholdningen og ikke overstiger et vist niveau, der svarer til ægtefællernes levestandard (§ 96 ABGB). I det tilfælde bliver kun den repræsenterede ægtefælle kontraherende partner.
2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?
I princippet hæfter hver ægtefælle kun for den gæld, han/hun selv har pådraget sig. Den faktiske implicitte bemyndigelse beskrevet under 2.5. udgør en undtagelse til denne regel.
