2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

Ejendom erhvervet af ægtefællerne efter ægteskabets indgåelse indgår i fællesejet sammen med bl.a. indkomst og udbytte fra en ægtefælles personlige ejendom eller indkomst fra arbejde eller intellektuelle aktiviteter modtaget efter ægteskabets begyndelse. Hver ægtefælles personlige ejendom består af:

• ejendom erhvervet separat af hver enkelt ægtefælle før indgåelse af ægteskabet
• ejendom erhvervet i form af arv eller gaver i løbet af ægteskabet, medmindre testamentet eller gavebrevet angiver, at denne skal indgå i fællesejet
• en ægtefælles personlige genstande (beklædning, aktiver anvendt til ægtefællens erhverv)
• intellektuel eller industriel ejendomsret med undtagelse af indkomst herfra
• midler og genstande, der er nødvendige for en af ægtefællernes personlige forretningsaktiviteter, med undtagelse af midler og genstande, der anvendes til forretningsaktiviteter udført af begge ægtefæller sammen
• skadeserstatning og kompensation modtaget af den ene af ægtefællerne for personlig eller ikke-økonomisk skade, betalinger i form af økonomisk bistand til specifikke formål og anden tilkomst, der er specifikt relateret til en af ægtefællerne alene, samt rettigheder, der ikke kan overdrages
• ejendom erhvervet med personlige midler eller indtægten fra salg heraf, hvor ægtefællen udtrykkeligt havde til hensigt at gøre den pågældende ejendom til vedkommendes personlige ejendom (art. 3.89(1) i CC).

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Al ejendom antages at være fælleseje, medmindre det er fastsat, at der er tale om en ægtefælles personlige ejendom alene (art. 3.88(2) i CC).

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Ægtefællerne er ikke forpligtet til at udarbejde en opgørelse over aktiver.

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

Fælles ejendom bruges, forvaltes og afhændes efter gensidigt samtykke ægtefællerne imellem (art. 3.92(1) i CC). En ægtefælle, der foretager en retshandel, antages at have den anden ægtefælles samtykke, undtagen i de tilfælde, hvor retshandelen kræver den anden ægtefælles skriftlige samtykke (art. 3.92(3) i CC). Retshandeler omfattende afhændelse af eller servitut over fast ejendom i fælleseje eller rettighederne dertil samt afståelse af fælles virksomhed eller værdipapirer eller servitut over rettighederne dertil kan kun udføres af begge ægtefæller samlet, medmindre den ene har givet den anden fuldmagt til at udføre en sådan retshandel (art. 3.92(4) i CC).

Retshandeler udført uden den anden ægtefælles samtykke kan ratificeres af sidstnævnte op til en måned efter datoen, hvor vedkommende blev bekendt med den pågældende retshandel (art. 3.92(6) i CC). Retshandeler udført uden den anden ægtefælles samtykke, og som sidstnævnte ikke efterfølgende har ratificeret, kan anfægtes ved retsbegæring indgivet af samme ægtefælle senest et år efter datoen, hvor vedkommende blev bekendt med den pågældende retshandel, forudsat det bevises, at retshandelens tredjepart var i ond tro (art. 3.96(1) i CC). Retshandeler, der skulle have været udført med den anden ægtefælles skriftlige samtykke eller af begge ægtefæller samlet, kan erklæres ugyldige, uanset om tredjepart var i god eller ond tro, med undtagelse af sager, hvor en eller begge ægtefæller begik svig ved udførelsen af retshandelen eller afgav falske erklæringer til offentlige registreringsinstitutioner, andre institutioner eller tjenestemænd. I sådanne sager kan retshandelen kun erklæres ugyldig, hvis tredjepart var i ond tro (art. 3.96(2) i CC).

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

En ægtefælle, der foretager en retshandel, antages at have den anden ægtefælles samtykke, undtagen i de tilfælde, hvor retshandelen kræver den anden ægtefælles skriftlige samtykke (art. 3.92(3) i CC).

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

Følgende forpligtelser affødes af ægtefællernes fælleseje:

• forpligtelser forbundet med servitut over fælles ejendom, der eksisterede på tidspunktet for erhvervelsen eller opstod senere
• forpligtelser forbundet med omkostningerne i forbindelse med forvaltning af fælleseje
• forpligtelser forbundet med husstandens vedligeholdelse
• forpligtelser forbundet med retsudgifter for sager omfattende fællesejet eller familiens interesse
• forpligtelser opstået ved retshandeler udført af den ene ægtefælle med den andens samtykke, eller ratificeret af sidstnævnte på et senere tidspunkt, samt forpligtelser opstået ved retshandeler, hvor den anden ægtefælles samtykke ikke var krævet, forudsat at disse retshandeler blev udført i familiens interesse (art. 3.109(1) i CC).

Hvis fællesejet ikke er tilstrækkeligt til at dække gæld, for hvilken ægtefællerne hæfter solidarisk, kan kreditors fordringer dækkes vha. ægtefællernes personlige ejendom (art. 3.113 i CC). 

Print this topic

back to top