2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

Efter kroatisk lovgivning har ægtefæller særeje og fælleseje (art. 247 i familieloven). Fælleseje består af alle formuegoder, som er erhvervet ved arbejde i løbet af ægteskabet, eller som udspringer af fællesejet (art. 252 i familieloven).

De formuegoder, som en ægtefælle ejer ved ægteskabets indgåelse, forbliver hans eller hendes særeje. Særeje består ligeledes af formuegoder, som en ægtefælle har erhvervet ved arv eller gave.

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Ægtefællerne er lovpligtige ligeværdige samejere af fællesejet, medmindre de har indgået en aftale, der på anden vis er gældende for deres formueforhold.

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Der er under kroatisk lovgivning ikke krav om oprettelse af en formuefortegnelse.

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

Hvad angår forvaltning og disponering over fælleseje, henvises der i familieloven til anvendelse af art. 37 - 46 i lov om ejerforhold og andre ejendomsretlige rettigheder.

I forhold til fælleseje er det vigtigt at skelne mellem almindelige og ekstraordinære forvaltningsanliggender. I begge tilfælde kræves den anden ægtefælles samtykke, men ved ekstraordinær forvaltning skal dette samtykke gives udtrykkeligt, mens det ved almindelig forvaltning antages som underforstået, at den anden ægtefælle har givet sit samtykke, medmindre andet kan bevises (art. 251 i familieloven). Fravær af samtykke i almindelige forvaltningsanliggender påvirker ikke rettigheder og forpligtelser for tredjepart i god tro (art. 251 i familieloven). Almindelige forvaltningsanliggender er anliggender med relation til regelmæssig vedligeholdelse (eksempelvis reparation af en bil eller udskiftning af en knust rude) og anvendelse af formue til almindelige formål, så længe disse ikke medfører usædvanligt høje udgifter, og så længe de forventes at blive udført til ægtefællernes bedste.

Ekstraordinære forvaltningsanliggender er som følger: omfattende reparationer, overdragelse af ejendom, udleje i over et år, optagelse af lån i fast ejendom eller retmæssig tilbageholdelse af løsøre, realservitutter og personlige servitutter, grundbyrder eller retten til at bygge på matriklen. Disse anliggender kræver udtrykkeligt samtykke fra begge ægtefæller (art. 41, stk. 1 i lov om ejerforhold og andre ejendomsretlige rettigheder).

Hvis en af ægtefællerne modsætter sig bestemte almindelige forvaltningsanliggender, foretages afgørelsen ved en domstol på den ene eller begge ægtefællers anmodning ved en ikke-kontradiktorisk procedure (art. 40, stk. 3 i lov om ejerforhold og andre ejendomsretlige rettigheder). Ved fravær af samtykke i forbindelse med ekstraordinære forvaltningsanliggender kan ægtefællerne kræve opløsning af fællesejet (art. 41, stk. 3 i lov om ejerforhold og andre ejendomsretlige rettigheder).

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

Den ene af ægtefællerne kan frit og uden den anden ægtefælles samtykke disponere over sin udelelige del af fællesejet, så længe det ikke kompromitterer tredjeparters rettigheder.

I overensstemmelse med praksis ved forfatningsdomstolen betragtes en retshandling vedrørende ægtefællers fælles faste ejendom, som kun er indgået med den ene ægtefælle, som ugyldig. Således ser forfatningsdomstolen bort fra princippet om tillid i forhold til sandhedsværdien og uangribeligheden af matrikelregistret til fordel for tredjeparter, idet det ofte er tilfældet, at kun den ene ægtefælle er registreret som ejer i matrikelregistrene (domstolsafgørelse U-III-493/2002 af 13. oktober 2004 og U-III-821/2007 af 18 . juni 2008). Dog gik forfatningsdomstolen i Kroatien i domstolsafgørelse U-III-103/2008 af 14. juni 2011 delvist bort fra ovenstående standpunkt i forhold til en retshandlings absolutte ugyldighed, hvis den er foretaget efter enighed med kun den ene ægtefælle, og fremhævede, at det fremover er nødvendigt at vurdere gyldigheden af den enkelte retshandling fra sag til sag under hensyntagen til særlige omstændigheder og alt afhængig af adfærd, bedste overbevisning og gode vilje hos alle parter, der er involveret i en bestemt retshandling, herunder en ægtefælle, som ikke har deltaget ved et sådant anliggende.

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

Hvad angår ægtefællers hæfte for gæld, henviser familielovgivningen til lov om borgerlige forpligtelser, som regulerer det område overordnet.

Lov om borgerlige forpligtelser anerkender skyldneres individuelle og solidariske hæfte for gæld.

I tilfælde af at kun den ene ægtefælle holdes ansvarlig for gæld (individuelt ansvar), vil kreditor alene få betaling fra særeje tilhørende den pågældende ægtefælle og/eller fra dennes halvdel af fællesejet. Hvis en kreditor gør brug af tiltag til inddrivelse af gæld på fælleseje grundet et økonomisk krav mod en af ægtefællerne, kan den anden ægtefælle gøre brug af retshåndhævelse med henblik på at beskytte sin del af fællesejet.

I overensstemmelse med lov om borgerlige forpligtelser kan kreditor, i tilfælde af ægtefællers solidariske hæfte få betaling enten fra ægtefællernes særeje eller fra deres fælleseje.

I den nuværende kroatiske lovgivning er der ikke mulighed for ægtefællers solidariske hæfte i forhold til gæld stiftet af den ene af ægtefællerne til ægteskabets eller familiens løbende behov, men før i tiden var ægteskabeligt solidarisk hæfte under bestemmelserne i den daværende lov om ægteskab og familierelationer, hvori det udtrykkeligt fremgik, at ægtefæller hæftede solidarisk for gæld stiftet af den ene af ægtefællerne til ægteskabets eller familiens løbende behov.

Print this topic

back to top