2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

I) Medmindre der foreligger en ægtepagt, som bestemmer andet, vil formuefællesskabsordningen gælde (art. 1717 CC).

Fællesejet omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:

• indtægter fra ægtefællernes arbejde og enhver ejendom, som ægtefællerne har erhvervet under deres ægteskab, og som ikke er undtaget ved lov (art. 1724 CC).

Ægtefællernes særeje omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:

• den ejendom, som hver ægtefælle ejede på tidspunktet for ægteskabets indgåelse
• enhver ejendom, som en ægtefælle har erhvervet under ægteskabet ved arv eller gaver
• ejendom, som er erhvervet under ægteskabet, men efter forudgående berettigelse (art. 1722, 1723 CC).

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Medmindre andet bevises, formodes løsøre at udgøre en del af fællesejet (art. 1725 CC).

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Portugisisk lov stiller ikke krav om udarbejdelse af en opgørelse over aktiver.

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

Fællesejet forvaltes af begge ægtefæller. Det er nødvendigt med begge ægtefællers samtykke ved behæftelse og afhændelse af fast ejendom. Hvis en sådan retshandel er blevet foretaget uden den anden ægtefælles samtykke, da kan den anfægtes.

Hver af ægtefællerne forvalter selvstændigt sin egen ejendom. Derudover forvalter en ægtefælle også alene følgende aktiver, også selv om disse tilhører fællesejet:

• indtægter, han/hun modtager for sit arbejde.
• hans/hendes ophavsret.
• fælleseje, han/hun tog med sig ind i ægteskabet eller erhvervede vederlagsfrit under ægteskabet, såvel som enhver rettighed, som han/hun herved deltager i/som følger med dette.
• enhver ejendom, som foræres eller testamenteres til begge ægtefæller, og hvor den ene ægtefælles forvaltning deraf er udelukket, bortset fra i særlige tilfælde.
• løsøre, som tilhører den anden ægtefælle eller fællesejet, og som udelukkende anvendes af den ene ægtefælle som arbejdsudstyr.
• ejendom, som tilhører den anden ægtefælle, hvis denne ægtefælle ikke er i stand til at forvalte ejendommen, fordi den er beliggende et fjernt eller ukendt sted eller af enhver anden årsag, og forudsat at der ikke er afgivet en behørig fuldmagt til forvaltningen af denne ejendom.
• ejendommen, som tilhører den anden ægtefælle, hvis denne ægtefælle giver fuldmagt til denne beføjelse (art. 1678 CC).

Hver af ægtefællerne kan åbne bankkonti i eget navn og råde frit over dem uden hensyn til, hvilken ordning for de ægteskabelige formueforhold der finder anvendelse (art. 1680 CC).

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

Begge ægtefæller er ansvarlige for gæld, som er stiftet før eller under ægteskabet af en af ægtefællerne for at dække familiens husholdningsudgifter, eller gæld, som er stiftet under ægteskabet af den ægtefælle, der forvalter formuen, til ægtefællernes fælles gavn og inden for hans/hendes forvaltningsmæssige beføjelser(art. 1691 CC).

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

Følgende gæld er begge ægtefællers ansvar:

• gæld, som er stiftet før eller under ægteskabet af begge ægtefæller eller af en af ægtefællerne med den anden ægtefælles samtykke (art. 1691, stk. 1(a), CC).
• gæld, som er stiftet af en af ægtefællerne før eller under ægteskabet for at dække de almindelige udgifter for familielivet (art. 1691, stk. 1(b), CC).
• gæld, som er stiftet under ægteskabet af den ægtefælle, der forvalter formuen, til parrets fælles gavn og inden for hans/hendes administrative beføjelser (art. 1691, stk. 1(c), CC).
• gæld, som er stiftet af en af ægtefællerne i forbindelse med erhvervsvirksomhed, medmindre det kan påvises, at gælden ikke blev stiftet til ægteparrets fælles gavn, eller hvis ordningen om særeje finder anvendelse (art. 1691, stk. 1(d), CC).
• gæld, som behæfter gaver, arv eller legater, hvis de pågældende aktiver er blevet en del af fællesejet (art. 1691, stk. 1(e), og art. 1693, stk. 2, CC).

Under den almindelige ordning om formuefællesskab medregnes gæld, som er stiftet før ægteskabet af en af ægtefællerne, i fællesejet, men kun hvis den er til ægtefællernes fælles gavn (art. 1691, stk. 2, CC). Den ene ægtefælle hæfter for egen gæld i følgende tilfælde (art. 1692 CC): gæld stiftet enten før eller under ægteskabet af en af ægtefællerne uden den anden ægtefælles samtykke, og som ikke hører under art. 1691, stk. 1(b) eller 1(c), CC; gæld som hidrører fra forbrydelser eller skadevold eller erstatningssager, advokatgebyrer eller bøder, som skyldes væk grundet handlinger, som kan henføres til en af ægtefællerne, medmindre disse handlinger alene giver anledning til civilretligt ansvar og er dækket af stk. 1 eller stk. 2 i art. 1691 CC; og enhver gæld, som ikke kan medtages under fællesejet ifølge betingelserne i art. 1694, stk. 2 i den portugisiske retsplejelov.

Print this topic

back to top