2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

Den lovbestemte ægteskabelige formueordning er formuefællesskabet, som træder i kraft i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Det inkluderer aktiver erhvervet af ægtefællerne både individuelt og i fællesskab, mens ordningen har været gældende (formuefællesskab). Aktiver, som holdes ude af formuefællesskabet, hører under hver ægtefælles særeje (art. 31, § 1, i familie- og forældreansvarsloven).

Formuefællesskab inkluderer især:

• lønindkomst eller indkomst fra andre profitorienterede aktiviteter
• indkomst fra formuefællesskabet såvel som fra hver af ægtefællernes særeje
• økonomiske gevinster fra en åben eller en social pensionsfond (art. 31, § 2, i familie- og forældreansvarsloven).

Husholdningsartikler, som begge ægtefæller har benyttet sig af, indgår ligeledes i formuefællesskabet, hvis de er erhvervet ved arv, testamentarisk gave eller som donation, medmindre testator eller giver har bestemt andet (art. 34 i familie- og forældreansvarsloven).

Hver ægtefælles særeje inkluderer (men er ikke begrænset til) følgende:

• aktiver erhvervet inden formuefællesskabsordningen trådte i kraft, aktiver erhvervet ved arv, testamentarisk gave eller som donation, medmindre testator eller giver har bestemt andet, aktiver som alene opfylder den ene af ægtefællernes personlige behov, aktiver opnået som belønning for en af ægtefællernes personlige bedrifter samt aktiver erhvervet som udveksling for personlige aktiver, medmindre særlige hensyn bestemmer andet.
• særeje, som hidrører fra sameje, der hører under hver sin lovgivning (fx fælles ejerskab (fx sameje i et civilretligt eller et kommercielt partnerskab).
• uoverdragelige rettigheder som kun den ene part er berettiget til.
• aktiver erhvervet grundet legemsbeskadigelse eller sygdom eller som erstatning for lidt skade. Dette indebærer dog ikke skadeserstatninger modtaget på grund af en ægtefælles delvise eller fulde tab af arbejdsevne eller grundet hans eller hendes øgede behov eller indskrænkede fremtidsmuligheder.
• krav om godtgørelse fra arbejdspladsen eller for indkomst fra andre profitorienterede aktiviteter.
• ophavsrettigheder og lignende rettigheder, intellektuelle ejendomsrettigheder eller andre iværksætterrettigheder (art. 33 i familie- og forældreansvarsloven).

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Hvorvidt et bestemt aktiv tilskrives som fælleseje eller særeje, afhænger af, hvilken af førnævnte kategorier det tilhører og af måden, hvorpå aktivet er erhvervet (jf. 2.1).

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Dette er ikke påkrævet. Dog kan en indbofortegnelse altid udarbejdes med henblik på bevisførelse.

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

Hver ægtefælle kan som enkeltperson besidde eller benytte aktiver, som indgår i formuefællesskabet (art. 34₁ i familie- og forældreansvarsloven). Mens det lovbestemte formuefællesskab gælder, kan ingen af ægtefællerne anmode om deling af formuefællesskabet. Dertil kommer, at ingen af ægtefællerne kan råde over eller gøre tiltag til at råde over en del af formuefællesskabet eller over et bestemt af formuefællesskabets aktiver, som måtte tilfalde ham eller hende, når den lovbestemte ordning ophører (art. 35 i familie- og forældreansvarsloven). Ægtefæller er forpligtede til at samarbejde om forvaltningen af deres formuefællesskab. (art. 36, § 1, i familie- og forældreansvarsloven). Begge ægtefæller kan forvalte formuefællesskabet på egen hånd, men en sådan forvaltning omfatter ikke nedenstående aktiviteter (dvs. aktiviteter, der kræver den anden ægtefælles samtykke). En ægtefælle kan protestere over den anden ægtefælles forvaltning af formuefællesskabet, medmindre det gælder handlinger vedrørende hverdagslige anliggender, handlinger, der har til hensigt at tilfredsstille familiens hverdagsbehov, eller handlinger, der er udført som led i en profitorienteret aktivitet (art. 361, § 1 og 2, i familie- og forældreansvarsloven).

Hvis en af ægtefællerne beder om det, kan retten fratage den anden ægtefælle retten til at råde over formuefællesskabet, hvis der er tungtvejende grunde dertil. Retten kan også beslutte, at dens godkendelse kræves i stedet for ægtefællens samtykke, hvad angår handlingerne fastsat i art. 37, § 1, i familie- og forældreansvarsloven.

Den anden ægtefælles samtykke kræves ved:

• enhver retshandling, som vedrører rådighed over, hæftelse for eller køb af fast ejendom, eller som vedrører permanent brugsret eller andre retshandlinger, som vedrører brug og benyttelse af den faste ejendom.
• enhver retshandling, som vedrører rådighed over, hæftelse for eller køb af tingslig rettighed over en bygning eller ejendom
• enhver retshandling, som vedrører rådighed over, hæftelse for, køb eller leje af en landbrugsejendom eller en virksomhed.
• donationer foretaget af formuefællesskabet med undtagelse af vanligt modtagne donationer (art. 37, § 1, i familie- og forældreansvarsloven).

Enhver aftale indgået af den ene ægtefælle uden det påkrævede samtykke fra den anden ægtefælle er ugyldig og bortfalder, medmindre det efterfølgende godkendes af den anden ægtefælle. En ensidig retshandling foretaget af den ene ægtefælle uden det påkrævede samtykke fra den anden ægtefælle er ligeledes ugyldig og bortfalder (art. 37, § 2-4, i familie- og forældreansvarsloven.

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

Begge ægtefæller hæfter solidarisk for gæld, som den ene eller den anden har stiftet med henblik på at opfylde familiens hverdagsbehov (art. 30 i familie- og forældreansvarsloven). Hvis en af ægtefællerne stifter gæld uden den anden ægtefælles samtykke, kan kreditor kræve, at formuefællesskabet indgår i afviklingen af gælden. Hvis en af ægtefællerne stifter gæld uden den anden ægtefælles samtykke, eller hvis gælden ikke stammer fra en retshandling, eller hvis gælden blev stiftet, inden formuefællesskabet mellem ægtefællerne trådte i kraft, eller hvis gælden stammer fra særejeaktiver, kan kreditor kun kræve, at gælden afvikles fra skyldnerens særeje eller fra bestemte aktiver, der tilhører formuefællesskabet (fx lønindkomst) (art. 41-42 i familie- og forældreansvarsloven).

Print this topic

back to top