2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

Den lovmæssige ordning om formueforhold for ægtefæller i Den Tjekkiske Republik er formuefællesskab for ægtefællerne, som er underlagt civilloven (lov nr. 89/2012 Coll.). En mere detaljeret begrænsning af formuefællesskabet findes i afsnittene 709, 710 og 3040 af civilloven, iht. hvilken ægtefællernes formuefællesskab omfatter:

• Aktiver erhvervet af den ene eller begge ægtefæller under ægteskabet med undtagelse af aktiver, der:
  • i kraft af deres art opfylder den ene ægtefælles personlige behov,
  • blev erhvervet som gave, arv eller testamentarisk gave af kun den ene af ægtefællerne, medmindre donatoren i forbindelse med donationen eller den afdøde i sit testamente har tilkendegivet en anden hensigt,
  • blev erhvervet af en af ægtefællerne som kompensation for andet end ejendomsskade af ægtefællens naturlige rettigheder,
  • blev erhvervet af en af ægtefællerne ved hjælp af en lovlig handling i forbindelse med ægtefællens særeje,
  • blev erhvervet af en af ægtefællerne som kompensation for skade på, ødelæggelse eller tab af ægtefællens særeje,
  • på grundlag af lovgivningen om tilbagelevering blev givet tilbage til den af ægtefællerne, der havde ejet dem forud for ægteskabet eller er den oprindelige ejers retssuccessor.

Ægtefællernes formuefællesskab omfatter også den gevinst, der stammer fra en ægtefælles personlige ejendom samt ægtefællens andel i en virksomhed eller andelsforening, hvis ægtefællen blev partner i virksomheden eller medlem af andelsforeningen under ægteskabet (medmindre erhvervelsen af andelen falder ind under en af de ovennævnte undtagelser).

• Forpligtelser indgået af ægtefællerne under ægteskabet, medmindre:
  • de vedrører aktiver, der ejes af den ene af ægtefællerne alene og deres omfang overstiger den gevinst, der stammer fra dem, eller
  • blev indgået af kun den ene af ægtefællerne uden den andens samtykke, medmindre det drejer sig om at sørge for familiens daglige eller almindelige behov.

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Den tjekkiske lov indeholder for tiden ikke en sådan antagelse.

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Der foreligger ingen bestemmelse, der gør det obligatorisk at udarbejde en opgørelse over aktiver. Der rådes dog til at udarbejde en opgørelse over aktiver i forbindelse med opdelingen af fællesejet i tilfælde af dettes ophør (ved ægteskabets opløsning eller en af ægtefællernes død).

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

Begge ægtefæller (eller en af dem, i overensstemmelse med en aftale) anvender og vedligeholder sammen de aktiver, der udgør deres fælleseje. Den løbende forvaltning af de aktiver, der udgør fællesformuen, kan udføres af en af ægtefællerne alene (f.eks. varetagelse af gængse familieanliggender, tilbagevendende betalinger såsom husleje og dermed forbundne tjenester, fødevarer, indkøb af almindelige forbrugsvarer). I anliggender vedrørende fællesejet, der ikke er almindelige (f.eks. overførsel af fast ejendom eller aktiver med en højere værdi eller pantsætning af fast ejendom) kræves begge ægtefællers samtykke. Hvis en af ægtefællerne nægter at give sit samtykke uden god grund eller ikke kan give udtryk for sin vilje, kan vedkommendes samtykke erstattes af domstolen på forslag fra den anden ægtefælle. Hvis en af ægtefællerne handler uden den anden ægtefælles samtykke i anliggender, der kræver begge ægtefællers samtykke, kan den anden ægtefælle anfægte gyldigheden af en sådan handling (afsnit 713 og 714 i civilloven), dog bliver handlingen ved med at være gyldig, hvis den anden ægtefælle ikke anfægter gyldigheden (afsnit 586, paragraf 2 i civilloven). Disse bestemmelser gælder kun, hvis de ikke er ændret af en ægtepagt eller en domstolsbeslutning.

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

Begge ægtefæller er solidariske over for rettigheder og forpligtelser affødt af retshandler vedrørende fællesejet, udført af en af dem inden for rammerne af den løbende forvaltning (afsnit 713, paragraf 3 i civilloven).

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

Begge ægtefæller hæfter solidarisk for gæld forbundet med deres fælleseje (afsnit 713, paragraf 2 i civilloven). Denne gæld kan indfries fra ægtefællernes fælleseje eller fra hver ægtefælles særeje. Ægtepagten kan udelukke ægtefællernes solidariske hæftelse for gæld, men en sådan aftale er kun gyldig over for tredje parter, hvis den tredje part er enig i den (afsnit 719, paragraf 2 i civilloven) eller hvis den er registreret, på anmodning af begge ægtefæller, i det offentlige register over ægtepagter (afsnit 721, paragraf 1 i civilloven). Ægtefællerne hæfter fortsat hver for sig for gæld, som ikke er del af ægtefællernes fælleseje, d.v.s. principielt: 

• gæld i forbindelse med deres særeje, i det omfang, der overstiger gevinster fra disse aktiver, 
• gæld stiftet af den ene af ægtefællerne uden den andens samtykke og som ikke opfylder familiens daglige behov, 
• gæld, der skyldes forseelser ved en af ægtefællerne, 
• gæld til staten og offentlige myndigheder, 
• gæld stiftet forud for ægteskabet.

I forbindelse med fogedsager kan denne gæld (eksklusive gæld stiftet forud for ægteskabet) ikke kun indfries fra den hæftende ægtefælles særeje, men også fra ægtefællernes fælleseje.

Print this topic

back to top