3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?
3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?
Ægtefællerne kan indgå en ægtepagt, som regulerer deres formueforhold, hvad angår deres nuværende og fremtidige ejendom (art. 255 i familieloven).
Ægtefællerne kan bestemme deres formueforhold uafhængigt og til egen fordel ved at fastsætte, hvilke af deres aktiver, der skal indlemmes som del af fællesejet, og hvilke der skal forblive ægtefællernes særeje (art. 248, 249 og 253 i familieloven). I forhold til bestemte spørgsmål, eksempelvis forvaltning eller deling af boet, skal bestemmelserne i lov om ejerforhold og andre ejendomsretlige rettigheder tages med i betragtning.
Familieloven regulerer ikke ægtepagter, og dermed anerkendes enhver ægtepagt, som ikke strider mod obligatoriske love. Der gælder begrænsninger for anvendelsen af udenlandsk lovgivning, da det ikke er tilladt at påkalde sig anvendelsen af udenlandsk lovgivning på formueforhold i en ægtepagt (art. 257 i familieloven) i tilfælde af, at begge ægtefæller er kroatiske statsborgere. Dog gælder det, at hvis en af ægtefællerne er statsborger i et andet land, gøres lov om international privatret gældende (jf. 1.2.).
3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?
En ægtepagt skal indgås skriftligt, og begge ægtefællers underskrifter skal legaliseres ved notar (art. 255, stk. 3 i familieloven).
3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?
En ægtepagt kan indgås før eller efter indgåelse af ægteskabet.
3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
Ægtefæller har mulighed for at ændre den eksisterende ægtepagt eller indgå en ny på et hvilket som helst tidspunkt, så længe alle ovenstående betingelser er opfyldt.
