6 Hvilke konsekvenser har dødsfald?

Medmindre der foreligger en ægtepagt, som fastsætter andet, kan længstlevende ægtefælle gøre krav på deling af fællesejet i løbet af arveprocessen afholdt ved notar, og i dette tilfælde udgør disse formuegoder ikke del af arven.

Efter deling af fællesejet arver længstlevende ægtefælle resten af den afdøde ægtefælles formuegoder (medmindre der er tale om testamentarisk arv) i overensstemmelse med første eller anden arveklasse. I første arveklasse arver længstlevende ægtefælle samme andel som afdødes barn (art. 9 i arveloven). I tilfælde af at afdøde ikke efterlader sig børn, arver vedkommendes ægtefælle og forældre formuegoderne i lige dele (den ene halvdel til ægtefællen, den anden halvdel til forældrene). I tilfælde af at afdøde heller ikke efterlader sig levende forældre, arver længstlevende ægtefælle alle formuegoder (art. 11 i arveloven).