5.1. Hvordan deles aktiver (tinglige rettigheder)?

I fraværet af en aftale om det modsatte bevares princippet om særeje indtil skilsmisse (se 3.1. vedrørende forhåndsaftalen, som træder i kraft fra og med skilsmissen). Ægtefællerne kan dele de fælles aktiver til daglig brug og fælles opsparing efter aftale eller ved at indgive en anmodning – inden et år efter at skilsmissen er endelig – om en retsafgørelse (§§ 85, 95 EheG).
Fælles aktiver til daglig brug og fælles opsparing er omfattet af delingen (§ 81 Abs 1 EheG). "Fælles aktiver til daglig brug" er de fysiske ting, der anvendes af begge ægtefæller under det ægteskabelige samliv (§ 81 para 2 EheG). Dette omfatter også fællesboligen og husholdningsartiklerne. Rettigheder kan også udgøre en del af de fælles aktiver til daglig brug (f.eks. tinglige rettigheder til fast ejendom) (§ 86 para 1 EheG). "Fælles opsparing" er opsparing eller aktiver, som ægtefællerne har samlet under det ægteskabelige samliv, og som normalt skal sælges (§ 81 para 3 EheG).
Undtaget fra delingen er effekter, som en ægtefælle har bragt ind i ægteskabet, erhvervet sig grundet dødsfald, eller som han/hun har modtaget som gave fra en tredjepart, effekter, der tjener til en ægtefælles personlige brug eller erhverv samt effekter, der tilhører en virksomhed eller er anparter i en virksomhed, for så vidt som de ikke er rene investeringer (§ 82 EheG). Fællesboligen og husholdningsartiklerne skal – selv hvis den ene ægtefælle har bragt dem ind i ægteskabet eller arvet eller modtaget dem som gave – medtages i delingen, når ægtefællerne er enige om dette, når den anden ægtefælle er afhængig af deres fortsatte brug for at kunne sikre sine livsnødvendigheder, eller hvis et fælles barn har et betydeligt behov for deres fortsatte brug (§ 82 para 2 EheG). Inkluderingen af fællesboligen i delingen i overensstemmelse med § 82 para 2 kan undtages via en aftale mellem ægtefællerne (§ 87 para 1 EheG). 
De aktiver, der er omfattet af delingen, skal deles retfærdigt. Når dette sker, skal hver enkelt ægtefælles bidrag (kvalitet og omfang) til anskaffelsen af aktiverne og børnenes velbefindende tages med i overvejelserne (§ 83 para 1 EheG).
Hvis ægtefællerne har indgået en ægteskabskontrakt, og de effekter, der tilhører formuefællesskabet, ikke er omfattet af delingen under §§ 81et seq EheG, afhænger ægteskabskontraktens skæbne i fraværet af nogen anden aftale af ægtefællernes skyld i skilsmissen. Hvis der ikke er nogen forskel i graden af skyld, får hver ægtefælle det tilbage, som han eller hun har medbragt. I tilfælde af en overvægt af skyld til den ene ægtefælle kan den anden vælge, om ægteskabskontrakten bør annulleres, eller om en 50-50-deling som i tilfælde af den ene ægtefælles dødsfald skal finde sted (§ 1266 ABGB). Den ret, der opstår ved en arveaftale, forbliver intakt til fordel for den ægtefælle, der er uden skyld(§ 1266 ABGB).

5.2. Hvem hæfter for eksisterende gæld efter skilsmissen/separationen?

Gæld, der er tæt relateret til fælles aktiver til daglig brug eller fælles opsparing, eller som er relateret til udgifter til det fælles liv, skal anslås i delingen (§ 81 para 1 EheG) (§ 83 para 1 EheG). Hvis der ikke er nogen aftaler mellem ægtefællerne om dette, kan retten afgøre, hvilken af ægtefællerne i forholdet der skal betale gælden (§ 92 EheG).

5.3. Har en ægtefælle krav på en udligningsbetaling?

Delingen skal først og fremmest ske gennem fordeling af effekter. Kun hvis det er umuligt at opnå et retfærdigt resultat på denne måde, kan retten idømme en udligningsbetaling til den ægtefælle, der stilles dårligt (§ 94 para 1 EheG).

Print this topic

back to top