3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?
3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?
Det står ægtefæller frit for at indgå en ægtepagt, hvorved de vælger, hvilken formuefællesskabsordning der skal regulere deres formueretlige forhold. Der kan vælges enten (1) fælleseje, (2) særeje eller (3) residualfællesskab med særskilt forvaltning. Under residualfællesskabsordningen forvaltes ejendom, som er erhvervet af hver ægtefælle i løbet af ægteskabet, af den ægtefælle, som erhvervede den, som var han/hun eneejer (§ 1339 CC). Ved residualfællesskabets ophør bliver den resterende del af ægtefællernes ejendom udlignet, efter gæld er fratrukket (art. 1341 CC).
3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?
Ægtepagten skal affattes som et beviskraftigt dokument. Notaren er den person, der forestår denne handling.
3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?
Hvis ægtepagten udfærdiges før indgåelse af ægteskab, træder den i kraft fra det øjeblik, ægteskabet indgås. Hvad angår tredjeparter, træder ægtepagten dog i kraft fra den dato, hvor notaren registrerer det beviskraftige dokument i det offentlige register. Hvis ægtepagten indgås efter ægteskabet, træder den i kraft, hvad ægtefællerne angår, pr. den dato, hvor ægtepagten indgås, og hvad tredjeparter angår, pr. den dag, hvor notaren registrerer det beviskraftige dokument i det offentlige register.
3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
Ja, ægtepagten kan ændres, men enhver ændring, som foretages efter ægteskabets indgåelse, kræver samtykke fra den dommer, der leder den frivillige retsplejedomstol. Eksisterende kreditorer, hvis fordringer er opstået før ændringen, bliver ikke berørt.
