3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?

3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?

I en ægtepagt er ægtefællerne berettiget til at angive, at:

  • ejendom erhvervet forud for såvel som i løbet af ægteskabet er den enkelte ægtefælles personlige ejendom
  • ejendom erhvervet forud for ægteskabet bliver fælleseje, når ægteskabet er blevet registreret
  • ejendom erhvervet i løbet af ægteskabet bliver partielt delt fælleseje (art. 3.104(1) iCC).

I ægtepagten kan ægtefællerne angive, at en af disse ordninger om formueforhold skal finde anvendelse på hele deres ejendom, en specifik del heraf eller visse genstande (art. 3.104(2) i CC).

Ægtepagten kan fastsætte en ordning om formueforhold for eksisterende såvel som fremtidig ejendom (art. 3.104(3) i CC).

En ægtepagt kan angive rettigheder og pligter i forbindelse med forvaltning af ejendom, gensidigt underhold, deltagelse i dækning af familiens behov og udgifter, procedure for bodeling i tilfælde af skilsmisse og andre spørgsmål vedrørende ægtefællernes gensidige formueforhold (art. 3.104(4) i CC).

3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?

En ægtepagt skal indgås foran en civilretlig notar og registreres i registeret for ægtepagter (jf. 4). (Art. 3.103 i CC).

3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?

En ægtepagt kan indgås før ægteskabets registrering eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter. En ægtepagt indgået før ægteskabets registrering træder i kraft på datoen for ægteskabets registrering. En ægtepagt indgået efter ægteskabets registrering træder i kraft på datoen, hvor den indgås, medmindre der foreligger anden aftale (art. 3.102 i CC).

3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?

En ægtepagt kan ændres eller afsluttes ved ægtefællernes gensidige samtykke på et hvilket som helst tidspunkt foran en civilretlig notar og med rettens tilladelse (art. 3.103(2), art. 3.106(1) iCC).