3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?
3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?
Formuefællesskabet kan ændres ved aftale mellem ægtefællerne (art. 210 CC). Valg af ordning om særeje kan ligeledes medtages i registreringen af ægteskabets indgåelse (art. 162 CC).
Loven omfatter to typer ægtepagter: særeje og formuefællesskab.
Ordningen om særeje er grundlæggende forskellig fra den legale ordning: Hver ægtefælle beholder uden undtagelse separat ejerskab, brugs- og forvaltningsret over ejendom erhvervet før og efter ægteskabets indgåelse og hæfter for egen gæld med egen ejendom (art. 215 og 217 CC).
Hvis ægtefællerne har erhvervet fælles ejendom, er denne underlagt de almindelige bestemmelser på dette område.
Den meget mindre udbredte ægtepagt om formuefællesskab er en revideret udgave af den legale ordning om formuefællesskab. Ægtefællerne er frit stillet til at bestemme dens indhold, idet det dog ikke er tilladt at:
- henvise generelt til love eller sædvaner, de ikke er underlagt; i stedet kræves der specifik angivelse af indholdet af den pagt, der skal regulere deres forhold
- bestemme, at formuefællesskabet i ægtepagten skal indbefatte personlig ejendom som beskrevet i 2.1, litra c), d) og e) ovenfor
- afvige fra bestemmelserne om forvaltning af fælleseje og lige andele i ejendom, der ville være omfattet af den legale ordning om formuefællesskab (art. 210 CC).
Loven muliggør ligeledes oprettelsen af en formuefond, der dog kun kan omfatte visse former for ejendom. En sådan fond kan eksistere parallelt med en ordning om formuefællesskab eller særeje og gør det muligt for en af eller begge ægtefællerne at udtage specifikt offentligt registreret fast ejendom, løsøre eller gældsbreve, med henblik på at dække familiens behov. Denne ejendom underlægges særlige bestemmelser med hensyn til forvaltning og kan ikke anvendes til tilbagebetaling af gæld, der er indgået til andre formål end dækning af familiens behov, og hvor kreditor indser dette (art. 167 og efterfølgende).
3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?
Pagten skal indgås under tilstedeværelse af to vidner i form af et beviskraftigt dokument. Er dette ikke tilfældet, erklæres den ugyldig.
Valg af ordning om særeje kan ligeledes medtages i registreringen af ægteskabets indgåelse (art. 162 CC).
3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?
Pagten kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, før eller efter ægteskabets indgåelse. Indgås den på forhånd, træder den i kraft ved ægteskabets indgåelse. Indgås den efterfølgende, træder den i kraft øjeblikkeligt.
I alle tilfælde kan den kun håndhæves over for tredjepart, såfremt pagten er noteret i forbindelse med registreringen af ægteskabets indgåelse i folkeregisteret (art. 162 CC).
3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
Pagten kan ændres på et hvilket som helst tidspunkt i form af et beviskraftigt dokument (art. 163 CC). Lov nr. 142 af 10/05/1981 ophævede kravet om retlig godkendelse af ændring af en ægtepagt. Der kræves stadig godkendelse af ændringer af pagter indgået ved beviskraftigt dokument før 07/05/1981.
