2 Findes der et lovbestemt formueretligt forhold mellem ægtefæller, og hvori består dette i så fald?

2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

Ifølge civilloven har ægtefællerne udelt, fælles ejerskab af den fælles ejendom, hvilket betyder, at ægtefællernes andel ikke fastsættes kvantitativt. Alle materielle aktiver (løsøre og fast ejendom), rettigheder og anden ejendom erhvervet på lovlig vis af en af ægtefællerne i løbet af ægteskabet er omfattet af fællesejet med undtagelse af: aktiver modtaget som arv

  • aktiver modtaget som gave
  • aktiver, der i kraft af deres art opfylder den ene ægtefælles personlige behov eller anvendes til vedkommendes erhverv
  • aktiver, der - på grundlag af lovgivningen om tilbagelevering - blev givet tilbage til den af ægtefællerne, der ejede dem før ægteskabets indgåelse, eller blev givet tilbage til samme ægtefælle som den oprindelige ejers retssuccessor. (§ 143 Občianskeho zákonníka (OZ) – Civilloven)

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Der findes ingen sådanne juridiske antagelser.

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Der stilles ikke krav om udarbejdelse af opgørelse over aktiver.

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

Fællesejet kan bruges af begge ægtefæller, medmindre andet er angivet.

Ægtefællerne deler desuden omkostninger forbundet med brug og vedligeholdelse af fællesejet (§ 144 OZ). Såfremt kun den ene ægtefælle har betalt disse omkostninger vha. vedkommendes ejendom, kan vedkommende kræve refundering af disse udgifter i forbindelse med delingen af fællesejet.

Hvis ægtefællerne er uenige om brugen af et fælles aktiv eller betalingen af de udgifter, der skal betales for dette aktiv, kan en af ægtefællerne anmode retten om at træffe afgørelse i tvisten. Almindelig forvaltning af fællesejet kan udføres af hver enkelt ægtefælle. Civilloven giver ingen definition af, hvad almindelig forvaltning indebærer, så retspraksis samt omstændighederne for den enkelte sag skal tages i betragtning. Ifølge retspraksis omfatter almindelig forvaltning eksempelvis ikke indgåelsen af en lejekontrakt, køb eller salg af fast ejendom eller andre værdifulde aktiver. I andre anliggender kræves begge ægtefællers samtykke, uden hvilket den pågældende retshandel er ugyldig, såfremt den anden ægtefælle eller tredjepart i retshandelen kræver, at den erklæres ugyldig.

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

Retshandler, der involverer fælleseje, og som vedrører almindelige anliggender, kan foretages af begge ægtefæller, og begge ægtefæller hæfter solidarisk derfor.

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

Hvad angår retshandler, som vedrører fælleseje, hvorover begge ægtefæller råder, hæfter begge ægtefæller solidarisk derfor (§ 145 ods.2 OZ). Eksempelvis er hver af ægtefællerne forpligtet til at betale det fulde gældsbeløb, som er behæftet fællesejet, og kreditor er berettiget til at gøre krav på gælden over for begge ægtefæller enten individuelt eller i fællesskab.

Ægtefællerne handler på egen hånd uden for fællesejet. Loven gør det muligt for den ene ægtefælles kreditor at kræve, at gæld stiftet i løbet af ægteskabet skal indfris af fællesejet under inddrivelsesprocessen. Når fællesejet på et senere tidspunkt deles, skal hver af ægtefællerne godtgøre det, der er taget ud af fællesejet og ført over i hans/hendes særeje (§ 150 OZ) (jf. 5.1).