6 Hvilke konsekvenser har dødsfald?
Ægtefællerne arver fra hinanden, uanset hvilken ægteskabsordning der er gældende. Hvis der eksempelvis er tale om formuefællesskab, vil den længstlevende ægtefælle bibeholde sin andel, som udgør halvdelen af fællesejet, og opnå en passende andel i det fælleseje, som den afdøde ægtefælle var berettiget til. I tilfælde af manglende testamente er afdødes børn og ægtefælle efter lov førstearvinger, og de arver lige store andele. Dog må den andel, som den længstlevende ægtefælle er berettiget til, ikke udgøre mindre end en fjerdedel af hele formuen. Hvis afdøde ikke efterlader sig efterkommere, vil arven tilfalde den længstlevende ægtefælle og afdødes forældre. Hvis en af afdødes forældre er død, inden opgørelsen over arven påbegyndes, tilfalder den del af arven, som den afdøde forælder ville have været berettiget til, den afdøde ægtefælles søskende i lige store andele. Den længstlevende ægtefælles andel i arven beløber sig til halvdelen af arven, hvis han eller hun arver på lige fod med afdødes forældre, søskende og afdødes søskendes efterkommere. I tilfælde af at afdøde ikke efterlader sig efterkommere, forældre, søskende eller søskendes afkom, vil hele formuen tilfalde den længstlevende ægtefælle (art. 931-933 i retsplejeloven).
Den længstlevende ægtefælle og andre af afdødes familiemedlemmer, som har boet sammen med ægteparret frem til afdødes død, er berettiget til fortsat at benytte boligen og dens inventar på samme vis indtil tre måneder efter, opgørelsen over arven påbegyndes (art. 923, § 1, i retsplejeloven).
