3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?
3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?
Ved indgåelsen af en ægtepagt kan ægtefællerne angive særeje eller formuefællesskab (art. 116 CC).
Såfremt ægtefællerne angiver formuefællesskab, samles deres ejendom fra før ægteskabet samt ejendom, de erhverver i løbet af ægteskabet, i princippet i et fælles, udeleligt hele. Dette omfatter dog ikke ejendom, som ægtefællerne i pagten har angivet som værende den enkeltes separate ejendom.
Ægtefællerne træffer aftale om, hvem der skal forvalte fællesejet (hustru, husbond eller begge sammen). Såfremt kun den ene ægtefælle forvalter fællesejet, kan vedkommende, inden for lovens rammer, anvende og afhænde det i eget navn med forpligtelse til at dække familiens og den fælles husstands udgifter (art. 124 CC). Den anden ægtefælles samtykke er nødvendig i tilfælde af afståelse, pantsætning eller servitut med tingslige rettigheder af fast ejendom, der ejes i fællesskab (art. 128 CC). Samtykke kræves også, hvis løsøre, der er ejet i fællesskab, foræres bort, såfremt en sådan foræring overstiger værdien af en almindelig, lille gave (art. 129 CC). Hver ægtefælle råder selvstændigt over sin separate ejendom (art. 125 par. 2 CC).
Ved formuefællesskab hæfter den ene ægtefælle for gæld indgået af den anden på vegne af familien og den fælles husstand. Kun såfremt sidstnævnte ægtefælles separate ejendom sammenlagt med fællesejet ikke er tilstrækkeligt, hæfter den førstnævnte også med sin separate ejendom (art. 130 CC).
Ved særeje beholder hver ægtefælle den ejendom, vedkommende ejede før ægteskabet, og kan desuden erhverve ejendom og anvende, forvalte og afhænde den uafhængigt af den anden ægtefælle i løbet af ægteskabet (art. 117 CC). En ægtefælle må ikke bruge, forvalte eller afhænde den anden ægtefælles ejendom uden vedkommendes samtykke (art. 118 par. 1 CC). Ægtefællerne kan dog træffe aftale om, at den ene ægtefælle skal administrere den andens ejendom. I så tilfælde hæfter den forvaltende ægtefælle for tab grundet grov forsømmelse (art. 119 CC).
Ved ordning om særeje hæfter hver ægtefælle for sin egen gæld med vedkommendes ejendom (art. 121 CC).
3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?
En ægtepagt skal underskrives foran en civilretlig notar i begge ægtefællers tilstedeværelse. Såfremt en af ægtefællerne er mindreårig, kræves tilstedeværelse af vedkommendes formynder (art. 115 CC).
3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?
En ægtepagt kan indgås i løbet af ægteskabet eller før dets indgåelse. I sidstnævnte tilfælde registreres den først efter ægteskabets indgåelse (art. 114 CC). Pagten træder i kraft ægtefællerne imellem på tidspunktet for underskrivelsen. Ægtepagten skal registreres for at være gyldig over for tredjeparter.
3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
Ægtefællerne kan ændre den eksisterende kontrakt under samme betingelser som på tidspunktet for underskrivelsen af pagten.
