3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?
3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?
Ved at indgå en ægtepagt kan ægtefællerne ikke alene vælge en af de andre mulige kontraktlige formueordninger mellem ægtefæller, de kan også ændre de enkelte bestemmelser i den respektive formueordning ( § 1408, stk. 1, BGB). Derudover kan ægtefællerne i deres ægtepagt vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse (jf. punkt 1.2).
Ved fravigelse fra standardordningen for akkvisitionsfællesskaber kan ægtefællerne vælge enten særeje (§ 1414 BGB), fuldstændigt formuefællesskab ( § 1415 ff. BGB) eller det valgfrie akkvisitionsfællesskab i den fransk-tyske formueordning .
Ved at vælge oprettelse af særeje ophæves den lovbestemte formueordning. Under denne kontraktlige form for formueordning udlignes formueforøgelserne ikke.
Ved en ordning om fuldstændigt formuefællesskab (som er sjældent i praksis) bliver ægtefællernes ejendom fælleseje ( § 1416 BGB). Der er imidlertid specifikke begrænsninger angående deres egne aktiver og forbeholdte aktiver. Aktiver, som ikke kan overdrages ved en retshandel, betragtes som ægtefællens egne: ( § 1417, stk. 2, BGB [tysk retsplejelov]). For eksempel kan en ægtefælles egne aktiver omfatte gæld, som ikke kan overdrages, og som er fritaget for beslaglæggelse, løn-relateret gæld og opholdsudgifter fritaget for beslaglæggelse eller en personligt ansvarlig andelshavers andel i et interessentskab eller kommanditselskab. Forbeholdte aktiver omfatter for eksempel aktiver, som i en ægtepagt er forbeholdt den ene af ægtefællerne, erhvervet som følge af den ene ægtefælles død, eller som gives til ham eller hende af en tredjepart, hvis den afdøde i sit testamente eller tredjeparten i sin gave har bestemt, at aktiverne skal anses for forbeholdte aktiver.
Fællesejet tilhører ægtefællerne i fællesskab (§ 1419 BGB). Hvis ægtepagten ikke indeholder bestemmelser herom, skal ægtefællerne forvalte fællesejet i fællesskab.
Ægtefællerne kan også vælge den fransk-tyske formueordning med valgfrit akkvisitionsfællesskab, uanset om ingen af ægtefællerne er fransk statsborger eller har sit normale opholdssted i Frankrig. Denne valgfri formueordning svarer hovedsageligt til oprettelsen af særeje, men fastlægger også obligatoriske kompensationsforanstaltninger og begrænsninger af de særlige regler om fri afhændelse af aktiver, særligt i forhold til familiens hjem.
Aftalefriheden er begrænset af princippet om god tro. Således skal ægtepagten ikke kun overholde de basale, grundlæggende retsprincipper, men skal også opfylde strengere krav, som udelukker ensidig diskrimination fra en af ægtefællernes side på tidspunktet for aftalens indgåelse og i hele dens løbetid.
3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?
I overensstemmelse med § 1410 BGB skal ægtepagten nedskrives af en civilretlig notar i nærværelse af begge parter.
3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?
Ægtefællerne kan indgå en ægtepagt når som helst under et allerede bestående ægteskab eller før ægteskabets indgåelse. I sidstnævnte tilfælde træder ægtepagten først i kraft, når ægteskabet indgås (§ 1408 BGB).
3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
Ægtefællerne kan når som helst ændre eksisterende aftaler i henhold til de gældende formelle krav.
