3 Hvordan kan ægtefællerne organisere deres formueretlige forhold?
3.1. Hvilke bestemmelser kan ændres af en aftale, og hvilke kan ikke? Hvilke formueretlige forhold mellem ægtefæller kan vælges?
Ægtefæller kan vælge imellem den lovbestemte formuefællesskabsordning, den almindelige formuefællesskabsordning eller særejeordningen. Under den almindelige formuefællesskabsordning kan ægtefællerne udvide eller indskrænke omfanget af fællesejet, regulere enkelthederne i en eventuel fremtidig opdeling af fællesejet eller foreskrive, at der til visse forvaltningshandlinger påkræves samtykke fra begge ægtefæller. Hvis de vælger særejeordningen, beholder hver ægtefælle den ejendom, han/hun ejede før ægteskabet, og bliver eneejer af aktiver, han/hun individuelt erhverver sig under ægteskabet. Ægtefællerne kan imidlertid ikke afvige fra den primære ordning, som reguleres af art. 313-328 i retsplejeloven, uanset hvilken ægteskabelig formueordning de vælger.
3.2. vad er de formelle krav, og hvem skal jeg kontakte?
En ægtepagt, som foreskriver en anden ægteskabelig formueordning end den lovbestemte formuefællesskabsordning, skal stadfæstes af en civilretlig notar, da den ellers vil blive betragtet som absolut ugyldig.
3.3. Hvornår kan aftalen sluttes, og hvornår træder den i kraft?
En ægtepagt kan indgås før ægteskabet. I et sådant tilfælde har den virkning fra den dato, ægteskabet indgås. Ægtepagten kan også indgås under ægteskabet. I et sådant tilfælde har den virkning fra dagen for dens faktiske indgåelse (art. 330 i retsplejeloven).
3.4. Kan en eksisterende aftale ændres af ægtefællerne? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
I henhold til art. 369 i retsplejeloven kan ægtefællerne, efter et år fra ægteskabets indgåelse, på et hvilket som helst tidspunkt udskifte den eksisterende ægteskabelige formueordning med en anden ordning eller ændre den eksisterende ordning i overensstemmelse med de indholds- og formkrav, som foreskrives af loven for indgåelse af ægtepagter.
