5 Hvilke konsekvenser har skilsmisse/separation?
5.1. Hvordan deles aktiver (tinglige rettigheder)?
I tilfælde af skilsmisse ophæves den ægteskabelige formueordning med effekt fra den dag, hvor skilsmissebegæringen indgives, medmindre ægtefællerne anmodede retten eller den myndighed, som udsteder skilsmisseafgørelsen, om, at formueordningen skulle ophøre på tidspunktet for den faktiske separation (art. 385 i retsplejeloven). I dette tilfælde opdeles fællesejet i henhold til ægtefællernes aftale eller af retten, hvis ikke der opnås en aftale. Det juridiske instrument til en sådan deling kan være en domsafgørelse eller et beviskraftigt dokument affattet ved notar (art. 320 i retsplejeloven). Når der er tale om en lovbestemt eller almindelig formuefællesskabsordning, bliver sådant fælleseje opdelt som følger: hver af ægtefællerne tager sin personlige ejendom, og fællesejet og gælden fordeles mellem ægtefællerne. Den andel, som hver ægtefælle er berettiget til, fastsættes på basis af hans/hendes bidrag til erhvervelse af fælleseje samt opfyldelsen af fælles forpligtelser (art. 357 i retsplejeloven). Arbejde, som er udført af en af ægtefællerne i husstanden og med henblik på at tage vare på børnene, betragtes som et bidrag til husholdningsudgifterne (art. 326 i retsplejeloven).
5.2. Hvem hæfter for eksisterende gæld efter skilsmissen/separationen?
Under en skilsmisse opdeles gæld som aftalt mellem ægtefællerne. Ellers fordeles gælden af retten.
5.3. Har en ægtefælle krav på en udligningsbetaling?
Hvis en af ægtefællerne under fordelingen af fællesejet får tildelt en større andel, end han/hun ville have været berettiget til, når hans/hendes bidrag til erhvervelsen af disse aktiver tages i betragtning, har den anden ægtefælle ret til at modtage en udlignelsesbetaling. Derudover kan den ægtefælle, som ingen skyld bærer i skilsmissen, og som lider skade på grund af ægteskabets ophør, søge godtgørelse hos den anden ægtefælle. Hvis skilsmissen forårsager en betydelig forringelse af den skadelidte ægtefælles levevilkår, hvis ægteskabet har varet i mindst 20 år, og hvis der er anmodet om skilsmisse udelukkende på grund af den tiltalte ægtefælles forseelser, da er den skadelidte ægtefælle berettiget til en endnu større godtgørelse (art. 388 og 390 i retsplejeloven).
