5 Hvilke konsekvenser har skilsmisse/separation?

5.1. Hvordan deles aktiver (tinglige rettigheder)?

England/Wales

Ved skilsmisse har domstolene vidtgående beføjelser til at træffe forskellige afgørelser (henvises til som "accessorisk afhjælpning"), herunder re-allokering eller endda salg af ejendom, deponering af aktiver i trust-ordninger, betaling af engangsbeløb, løbende bidrag, afgørelser angående pension etc. (§ 21ff lov af 1973 om ægteskabssager). Vedtægterne i § 25 opregner "forhold som retten bør tage hensyn til i beslutningstagningen", og blandt disse forhold kommer familiens børns tarv altid i første række. Det endelige formål med accessorisk afhjælpning er at opnå et rimeligt resultat. I dommen i Miller mod Miller; McFarlane mod McFarlane [2006] UKHL 24 identificerede det britiske overhus tre "principper" for rimelighed, nemlig princippet om behov (parternes og deres børns), princippet om kompensation (for negative omstændigheder grundet ægteskabsforholdet) og princippet om deling (af aktiver). Eftersom behovene i mange tilfælde, hvis ikke i de fleste, overgår aktiverne, vil behovene ofte være den afgørende faktor, hvorfor de andre "principper" i mange tilfælde ikke spiller en væsentlig rolle, om nogen overhovedet.

Ikke desto mindre syntes hovedproceduren i den nævnte sag at pege på, at bestemte typer af aktiver (især aktiver fra før ægteskabet, arvegods, aktiver modtaget som gaver eller "ikke-ægteskabelige aktiver") bør behandles anderledes end "udbytte af fælles arbejde" og det ægteskabelige hjem, hvad angår bodeling i forbindelse med skilsmisse. Men samtidig blev det anført, at jo længere forholdet havde varet, jo mindre betydning skulle denne skelnen have.

Skotland

Ægtefællerne kan indgå aftale om opdelingen. Hvis parterne ikke kan blive enige, kan hver af dem forlange økonomisk bidrag efter skilsmisse i overensstemmelse med grundsætningerne i § 25 i familieretsloven (Skotland) af 1985. En af de grundsætninger fremfører, at nettoværdien af "den ægteskabelige formue", som den er defineret (dvs. den formue, som ægtefællerne har anskaffet sig i løbet af ægteskabet, men inden datoen for deres separation, inklusiv fast ejendom købt i ægteskabeligt øjemed, § 10 i familieretsloven (Skotland) af 1985), skal fordeles rimeligt mellem ægtefællerne (§ 9(1)(a) i familieretsloven (Skotland) af 1985). Rimelig fordeling betyder, at nettoværdien normalt vil blive inddelt ligeligt mellem ægtefællerne, men at retten har beføjelse til at fravige fra streng udligning i særlige tilfælde (jf. § 10(6) i familieretsloven (Skotland) af 1985).

5.2. Hvem hæfter for eksisterende gæld efter skilsmissen/separationen?

England/Wales

Se svar til 2.6.

Skotland

Ægtefællen, som hæftede før, hæfter fortsat bagefter.

5.3. Har en ægtefælle krav på en udligningsbetaling?

England/Wales

Nej, men se svar til 5.1.

Skotland

Virkningen af princippet om rimelig deling af den ægteskabelige formues nettoværdi ved skilsmisse er, at den ene ægtefælle kan forlange betaling fra den anden for at opnå udligning.