5.1. Hvordan deles aktiver (tinglige rettigheder)?

Begge ægtefæller er berettigede til ved retten at kræve en deling af ejendommen efter ægteskabets ophør (og også under ægteskabet). En kreditor til en af ægtefællerne kan også anmode om en deling på grund af forpligtelser, som ikke er bindende for den anden ægtefælle. I delingens første fase bestemmes fællesejet og ægtefællernes andele heri. Når fælleseje deles, kan ægtefællernes andel i hver enkelt aktiv ikke bestemmes. Det er kun hver ægtefælles andel i de samlede aktiver, som bestemmes. Formodningen om lige andele i fællesejet kan anfægtes. I sådanne tvister tager retten alle sagens forhold i betragtning (særligt ægtefællernes indtægt; ægtefællebidrag; hvilken af ægtefællerne, der har forældremyndighed over børnene; ægtefællernes omsorg for hjemmet og familien; ægtefællernes udgifter til opretholdelse af fællesejet samt enhver anden form for bidrag til forvaltningen, opretholdelsen og forøgelsen af fællesejet).

Efter at ægtefællernes respektive andele er fastsat, følger en fase, hvor de kan aftale, hvordan deres ejendom skal deles. Til den fuldstændige deling af ejendommen kan de vælge imellem en fysisk og en civil deling eller en kombination af de to. Hvis ikke de kan nå til enighed om delingen, skal retten først inden for rammerne af den frivillige civile retspleje gennemføre en fysisk deling, idet denne prioriteres over en civil deling, hvorved ejendommen sælges, og udbyttet deles. Ved en fysisk deling modtager hver ægtefælle inden for sin andel de aktiver, hvortil han/hun kan påvise at have den største retmæssige interesse. En ægtefælle modtager de aktiver, som han/hun anvender i sit erhverv eller til andre aktiviteter, som gør ham/hende i stand til at skabe en indtægt, eller som udelukkende tjener til hans/hendes personlige brug, og som ikke er hans/hendes særeje.

5.2. Hvem hæfter for eksisterende gæld efter skilsmissen/separationen?

Ægtefællerne hæfter fortsat solidarisk for deres fælles gæld efter skilsmissen, indtil delingen af fællesejet finder sted, da også gælden skal deles. Hvis ikke dette sker, hæfter ægtefællerne fortsat solidarisk for gælden.

5.3. Har en ægtefælle krav på en udligningsbetaling?

Hvis en ægtefælle har anvendt sit særeje til at indfri en fælles gæld, og værdien af dette overstiger hans/hendes andel i den pågældende gæld, da kan han/hun indgive et krav om tilbagebetaling fra den anden ægtefælle.

Print this topic

back to top