5.1. Hvordan deles aktiver (tinglige rettigheder)?

En ægtefælles del af fællesejet fastsættes på grundlag af den status og værdi, der er gældende på tidspunktet for afslutningen af formuefællesskabet. Der tages hensyn til enhver ændring i værdi mellem tidspunktet for afslutningen af formuefællesskabet og opdelingen af fællesejet, medmindre ændringen skyldes en af ægtefællernes handlemåde. Opdelingen af bestemte emner hørende til fællesejet reguleres af bestemmelserne om afslutning af fælles ejerskab, med den klausul, at opdeling i naturalier ikke er tilladt, hvis en af ægtefællerne modsætter sig dette af rimelige årsager. Disse bestemmelser gælder også for opdelingen af rettigheder og krav, der danner en del af fællesejet.

(Art. 4:60 i Civilloven)

Ved opdelingen af aktiver tager domstolen hensyn til ægtefællernes aftale. De aktiver, en af ægtefællerne havde brug for til udøvelse af sit erhverv eller private virksomhedsaktiviteter, tilfalder principielt denne ægtefælle.

(Art. 4:61 (1-2) i Civilloven)

Særeje, der eksisterer på tidspunktet for afslutningen af formuefællesskabet, tildeles i naturalier, medmindre dette ikke er muligt p.g.a. blandingen af aktiver eller hvis opdelingen sandsynligvis vil nedsætte fællesejets eller særejets værdi betragteligt.

(Art. 4:62 i Civilloven)

Opløsningen af ægteskabet eller afslutningen af det fælles ægteskabelige liv ophæver ikke i sig selv lejeretten af en ægtefælle, der bor i et hjem under den anden ægtefælles lovhjemmel (f.eks. et hjem, der udelukkende ejes af den anden ægtefælle).

(Art. 4:77 (2) i Civilloven)

5.2. Hvem hæfter for eksisterende gæld efter skilsmissen/separationen?

Efter formuefællesskabets ophør hæfter ægtefællerne for deres fælles gæld proportionalt med deres respektive andel i fællesejet, dvs. 50 % til hver.

Hvis et bestemt aktiv er belastet med gæld, skal denne dækkes af den ægtefælle, ejerskabet af aktivet tilfaldt efter opdelingen.

(Art. 4:61 (4) i Civilloven)

5.3. Har en ægtefælle krav på en udligningsbetaling?

5.3.1. I tilfælde af et tilvækstfællesskab som formueretligt forhold:
- Skal kravet opfyldes ved en betaling eller i naturalier?
- Hvordan skal kravet opgøres?
- Hvad er størrelsen på udligningsbetalingen?
- Hvornår pålægges kravet?

5.3.2. I andre tilfælde (ikke tilvækstfællesskab)?

I forbindelse med opdelingen af fællesejet kan der rejses krav om kompensation for udgifter, der blev brugt fra fælleseje på særeje, fra særeje på fælleseje eller fra en ægtefælles særeje på den anden ægtefælles særeje, inklusive indfrielse af gæld, der belaster den anden ægtefælles ejendom. Krav om kompensation afgøres i overensstemmelse med bestemmelserne om bestemmelse af ægtefællernes andele (se punkt 5.1.)

I undtagelsestilfælde kan der rejses krav om kompensation for udgifter brugt fra særeje til dækning af fælles udgifter.

Der er ikke ret til kompensation, hvis ægtefællen har givet afkald på dette. Der er ingen formkrav til afkaldet, men bevisbyrden ligger hos den ægtefælle, der påberåber sig afkaldet.

Hvis en udgift medfører en betragtelig stigning i værdien af fast ejendom, kan den ægtefælle, der har ret til kompensation, også stille krav om en andel i ejerskabet, der svarer til stigningen i den faste ejendoms værdi.

Der er ikke ret til kompensation, hvis der ikke er fælleseje på tidspunktet for afslutningen af formuefællesskabet og den ægtefælle, der er ansvarlig for at yde kompensation, heller ikke råder over særeje.

(Art. 4:59) i Civilloven)

Print this topic

back to top