9 Hvilken ansvarlig myndighed skal man henvende sig til i tilfælde af konflikter og andre juridiske spørgsmål?
Uden for forordning (EU) 2201/2003's anvendelsesområde og ifølge bestemmelserne om domsmyndighed i rumænsk lov om international privatret nr. 105/1992 har rumænske domstole eksklusiv kompetence til at behandle opløsning, ophævelse og annullering af ægteskaber samt andre stridsmål mellem ægtefæller (bortset fra stridsmål om fast ejendom beliggende i udlandet), hvis begge ægtefæller på datoen for deres fordringer har deres bopæl i Rumænien ("bopæl" er stedet, som en person har erklæret som sin primære bolig), og en af ægtefællerne er rumænsk statsborger eller statsløs. De rumænske domstole har også beføjelser til at behandle sager, der vedrører fast ejendom beliggende i Rumænien.