5 Hvilke konsekvenser har skilsmisse/separation?
5.1. Hvordan deles aktiver (tinglige rettigheder)?
Ved formuefællesskab deles fælleseje mellem ægtefællerne i henhold til bestemmelserne om ophør af sameje. I henhold til lov om ejendomsret skal ejendom, når samejet ophører, deles i henhold til en aftale mellem samejerne. Hvis der ikke opnås enighed, vil en domstol træffe afgørelse.
Deling af fælleseje er alene muligt efter formuefællesskabets ophør (enten ved en af ægtefællernes død, ved skilsmisse eller ved indgåelse af en ægtepagt, hvor der aftales en anden formueordning). Aktiver, der ikke er delt, formodes at være ægtefællernes fælleseje, indtil de deles.
Ved tilvækstfællesskab og fuldstændigt særeje har ægtefællerne ingen fællesejeaktiver, så der skal ikke ske nogen deling af aktiverne.
5.2. Hvem hæfter for eksisterende gæld efter skilsmissen/separationen?
De samme regler, som er beskrevet under pkt. 2.5 og 2.6, finder anvendelse.
5.3. Har en ægtefælle krav på en udligningsbetaling?
Uanset hvilken formueordning, der gælder, antages den ægtefælle, der afholder større udgifter til familien end den anden ægtefælle, ikke at have ret til at kræve kompensation for det, som han/hun har bidraget mere med end den anden ægtefælle.
Ved formuefællesskab skal en ægtefælle, der er berettiget til at forvalte fælleseje, som anvender fælleseje til gavn for sit særeje, godtgøre værdien af den anvendte formue. Godtgørelsen skal anses for at udgøre en del af fællesejet. Hvis en ægtefælle anvender sit særeje til gavn for fællesejet, kan han/hun anmode om, at værdien godtgøres fra fællesejet.
Ved tilvækstfællesskab har en ægtefælle ved ophør af formueordningen ret til at kræve udligning og økonomisk godtgørelse. Tilvækstfællesskabet ophører enten ved en af ægtefællernes død, ved skilsmisse eller ved indgåelse af en ægtepagt, hvori der fastlægges en anden formueordning, eller ved en domstolsafgørelse ved anmodning fra en ægtefælle.
Den del af hver ægtefælles aktiver, der er øget under tilvækstfællesskabet (erhvervede aktiver), modregnes.
Med henblik på fastlæggelsen af, i hvilket omfang aktiverne skal modregnes, udarbejdes der en opgørelse over de aktiver, der tilhører hver ægtefælle, hvori alle ægtefællernes aktiver opregnes (samlede aktiver), og hvori begge ægtefællers aktiver ved ægteskabets eller formueordningens begyndelse (faste aktiver) og begge ægtefællers aktiver erhvervet ved ægteskabets eller formueordningens ophør (erhvervede aktiver) og værdien af disse aktiver vises.
Der skal ikke foretages modregning, hvad angår følgende:
- aktiver, som hver ægtefælle ejede forud for ægteskabets indgåelse
- aktiver erhvervet vederlagsfrit under ægteskabet (som f.eks. en gave eller arv)
- rettigheder, som en ægtefælle opnår som følge af et helbredsproblem eller en personskade og på grundlag af statslige og obligatoriske pensionsordninger
- aktiver erhvervet i stedet for aktiver, der ikke er omfattet af modregning.
Ved fuldstændigt særeje stilles ægtefællerne, hvad angår deres formueforhold, som om de ikke var gift med hinanden. En ægtefælle har således kun krav i henhold til generelle erstatningsregler (såsom ugrundet berigelse, skadeserstatning).
