1 Hvilken lovgivning gælder?

1.1. Hvilken lovgivning er gældende for et ægtepars aktiver? Hvilke kriterier/regler bruges til at bestemme, hvilken lovgivning der er gældende? Hvilke internationale konventioner skal respekteres med hensyn til bestemte lande?

I henhold til artikel 10:52 i Burgerlijk Wetboek (BW; civillov) er det for Nederlandene Haagerkonventionen om lov om formueforholdet mellem ægtefæller fra 1978 med ikrafttræden den 1. september 1992, der finder anvendelse på ægteskaber, der blev forrettet mellem den 1. september 1992 og den 28. januar 2019. Der gælder forskellige regler for ægteskaber indgået før den 1. september 1992. Nederlandene har ikke indgået bilaterale traktater. Imidlertid gælder der særskilte tværregionale regler for de oversøiske områder i Caribien, som tilhører Kongeriget Nederlandene. Hvis der ikke foretages lovvalg, vil den anvendte lov være den, som gælder der, hvor ægtefællernes først har haft fælles normalt opholdssted i tilfælde, hvor ægtefællerne ikke har samme statsborgerskab (jf. art. 4, § 1, HC). For ægtefæller med samme statsborgerskab (jf. art. 15 HC) vil deres nationale lov gælde i særlige tilfælde (jf. art. 4, § 2, og art. 5 HC). Hvis ægtefællerne hverken har et fælles første normale opholdssted eller samme statsborgerskab, da gælder loven i den stat, som ægtefællerne på baggrund af alle sagens omstændigheder er tættest knyttet til (jf. art. 4, § 3, HC). Den anvendte lov kan ændres ved naturalisation, immigration og efter 10 års ophold i det pågældende land (jf. art. 7 HC). Denne ændring vil kun have indvirkning fremadrettet (art. 8 HC). En sådan ændring kan undgås ved lovvalg eller ved indgåelse af en ægtepagt.

Efter vedtagelsen af Rådets forordning (EU) 2016/1103 af 24. juni 2016 gælder nye regler for fastsættelse af lovvalg for alle ægteskaber, der er indgået fra den 29. januar 2019, og for ægteskaber, der er indgået inden datoen for forordningens ikrafttræden, hvor ægtefællerne har foretaget et lovvalg for deres formueforhold fra den 29. januar 2019.

I mangel af en lovvalgsaftale fastsætter artikel 26 følgende rækkefølge af forbindende forhold for fastsættelse af lovvalget:

  • Ægtefællernes første fælles sædvanlige opholdssted efter ægteskabets indgåelse.
  • I mangel heraf, ægtefællernes fælles statsborgerskab på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Dette kriterium kan ikke anvendes, hvis ægtefællerne har flere fælles statsborgerskaber.
  • I mangel heraf vælges loven i den stat, som ægtefællerne har den tætteste tilknytning til på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.

Som en undtagelse, og forudsat at en af ægtefællerne ønsker det, kan den kompetente retsmyndighed beslutte, at loven i en anden stat end den, hvor de havde deres første fælles sædvanlige opholdssted efter indgåelsen af ægteskabet, finder anvendelse (artikel 22.3), men kun hvis de havde deres sædvanlige opholdssted længere i den stat end i staten for deres første fælles sædvanlige opholdssted.

1.2. Har ægtefællerne mulighed for at vælge den lovgivning, der skal være gældende? Hvis dette er tilfældet, hvilke principper styrer så dette valg (f.eks. de love, der kan vælges, formelle krav, tilbagevirkende kraft)?

Ægtefællerne kan, før eller under ægteskabet, vælge en bestemt lov, der skal gælde for deres ægteskabelige formueret. Indtil den 28. januar 2019 kan de vælge enten loven om en af ægtefællernes sædvanlige opholdssted eller loven om en af ægtefællernes statsborgerskab, og for fast ejendom kan de vælge loven på det sted, hvor formuen eller ejendommen er beliggende (jf. art. 3 og art. 6 HC). Udpegningen af en bestemt lov skal udtrykkeligt aftales eller fremgå entydigt af en ægtepagt (jf. art. 11 HC). Sidstnævnte er tilfældet, når der i en ægtepagt henvises til specifikke paragraffer i loven. Lovvalgets form følger de formelle krav til ægtepagter og reguleres enten af den valgte lov eller af stedet, hvor lovvalget er foretaget (jf. art. 13 HC). Hvis lovvalg foretages eller ændres i løbet af ægteskabet, da gælder det som udgangspunkt, at der skal foreligge en afvikling af ægtefællernes eksisterende ordning.

Forordning (EU) 2016/1103 giver mulighed for at vælge loven i en af de stater, i hvilken mindst en af ægtefællerne er statsborger eller loven i den stat, hvor en af ægtefællerne havde sædvanligt opholdssted på tidspunktet for lovvalget for deres ægteskabelige formueret (Artikel 22). Dette valg kan kun foretages på lovlig vis fra den 29. januar 2019 og skal nedfældes i en ægtepagt eller en lovvalgsaftale og være i overensstemmelse med de formelle krav fastlagt i artikel 23.

Endelig vil lovvalget for den ægteskabelige formueret under ægteskabet kun få virkning for fremtiden, medmindre andet er aftalt mellem ægtefællerne, og uden at dette berører tredjemands rettigheder.

Disse nye regler gælder for alle ægtefæller, uanset tidspunktet for indgåelsen af deres ægteskab, hvis de foretager valget efter 29. januar 2019.