Den længstlevende ægtefælles rettigheder beskyttes dels af bestemmelserne om bodeling ved ægteskabets opløsning (i henhold til principperne nævnt i 2.1 og 5.1) og dels af arveloven. I henhold til arveloven (ÄB) 3:1 arver den længstlevende ægtefælle før fælles børn og andre efterkommere. Bodeling kommer egentlig ikke på tale i denne situation, idet den længstlevende ægtefælle på grundlag af ejendomsloven og arveloven overtager hele boet efter afdøde. Børnenes arverettigheder udsættes i sådanne tilfælde til den længstlevende ægtefælles død (ÄB 3:2). Hvis den ægtefælle, der først afgår ved døden, efterlader børn, der ikke er fælles (kaldet separate børn), skal der foretages bodeling (såfremt de separate børn afsiger sig deres rettigheder under ÄB 3:1, arver den længstlevende ægtefælle dog også deres bodel på samme vilkår). De separate børns rettigheder udgøres af den legale andel (på svensk: laglott). Den legale andel pr. barn er en lige del af halvdelen af det samlede bo.

Bodeling er ligeledes nødvendig i tilfælde, hvor den afdøde ægtefælle efterlader et testamente, da den overlevende ægtefælles arverettigheder ikke er beskyttet mod bestemmelserne i et sådant. I henhold til ÄB 3:1 paragraf 2 ydes der grundlæggende beskyttelse til den længstlevende ægtefælle, såfremt der findes separate børn, andre arvinger eller legatarer, der skal modtage arven. Den grundlæggende beskyttelse betyder, at den længstlevende ægtefælle altid er berettiget til at modtage ejendom, som - sammen med den ejendom, vedkommende modtog ved bodelingen - svarer til fire gange grundbeløbet (i 2012 vurderes fire gange grundbeløbet til 176.000 SEK). Dette tages fra afdødes bo, forudsat dette er tilstrækkeligt.

Print this topic

back to top